”Vi er natur” af Simon Høegmark, Sigurd Hartvig og Jane Sørensen

”Vi er natur” af Simon Høegmark, Sigurd Hartvig og Jane Sørensen

Anmeldelse skrevet af Katrine Halskov Vangsted, fagansvarlig for Naturterapi ved Foreningen Jordforbindelsen.

”Vi skal genskabe kontaktet til naturen, deri kommer vi tættere på sandheden og på sjælefred.”
Sådan skriver Simon Høegmark på omslaget af bogen, Vi er natur.
Ud fra mine egne oplevelser, både med bogen men især med naturen, vil jeg vove, at give ham ret.

Tilbage til fortiden

Læsningen byder på en rejse tilbage i tiden, hvor vi menneskers historie fortælles med udgangspunkt i vores tilknytning til naturen.
Denne tilknytning indbyder til, at man som læser får en brændende lyst til, at lægge sig i skovbunden og fornemme skovens kredsløb, at tænde bål under stjernerne og lytte til bålet, mens man føler varmen og fortællingen om, hvordan mennesket lærte at beherske ilden.
At lade denne oplevelse få plads, giver en stor respekt og ærbødighed for, hvordan vores forfædre har kæmpet for ting, som vi i vores hverdag tager for ganske givet.

Vi er natur – trods teknologiske fremskridt

Simon, Sigurd og Jane har med naturens fortælling inspireret til at overveje, eller måske genoverveje, hverdagens handlemønstre og hvordan vores hjerne påvirkes af den hverdag som forventes af både børn og voksne. Evolutionen er nemlig ikke fulgt med den teknologiske tidsalder og vi ved derfor, at vores hjerner og hormonsystemer slet ikke er indstillet til den udvikling, som vi alle er ofre for i dag.
Vi er skabt til at følge naturens orden og årstidernes skiften – ikke til at arbejde lige meget hele året, holde os vågne ved kunstigt lys og have forventning om, at have den samme mængde energi til rådighed hele tiden.
Bogen indbyder derfor til diskussion om, hvordan vi måske vil kunne tilrettelægge vores hverdagsliv anderledes?
Og hvordan vi kan samle energi i naturen og støtte vores krop og hjerne til restitution.

Jeg tør ikke sige, om sandheden findes i naturen, men vi ved, at vores forfædre har fundet svar ved at observere dyr og planters aktivitet og har følt forbundenheden med naturen.
Om dette giver sjælefred?
Jeg ved ikke hvad det gør for dig, men min oplevelse med bogen og med naturen er, at ro, fordybelse og ydmyghed giver følelses af, at være på vej mod et sted, hvor der findes sjælefred.

Læs bogen – men endnu vigtigere – TAG UD I NATUREN OG LAD DIG RIVE MED.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Jordforbindelse i Frederikshavn

Jordforbindelse i Frederikshavn

Helt siden Foreningen Jordforbindelsen blev etableret, har der været efterspørgsel på aktiviteterne i resten af landet.
Det er vi selvfølgelig dybt beærede over.
Det bekræfter os i, at vores koncept er helt rigtigt og ikke mindst, at alle vores frivillige er helt fantastiske.

“Vi har haft succes med at etablere Kom Videre Mand i Hjørring. Tilsvarende har Kom Videre Mand også været tilbudt i Frederikshavn via Frivilligcenter Frederikshavn. Af hensyn til optimering af ressourcer var det nærliggende for os at søge et samarbejde omkring eksempelvis markedsføring osv.”, fortæller formand i Foreningen Jordforbindelsen Carsten Hjerresen

Kom Videre Mand og meget mere

Carsten Hjerresen

Resultatet blev dog noget helt andet.
“Vi havde nogle gode samtaler og et afsluttende møde med ledelsen i Frivilligcenter Frederikshavn. Det resulterede i at vi overtager driften af Kom Videre Mand i Frederikshavn. I tillæg hertil er der et ønske om også at tilbyde vores andre tilbud i Frederikshavn Kommune”, afslutter formanden.
Det gælder eksempelvis tilbud som Rodfæste – Naturterapi for kvinder i Vendsyssel.
Derfor er Foreningen Jordforbindelsen nu blevet medlem ved Frivilligcenter Frederikshavn, ligesom vi i forvejen er medlem ved Frivilligcenter Hjørring.
Vores fantastiske koordinator Ole Fjelking har allerede planlagt første forløb i Frederikshavn med opstart 12. april.
Hvis du er interesseret kan du tilmelde dig på dette link:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/34/

Opstart af Rodfæste og andre tilbud forventes at blive i løbet af sommeren.
Det vil altså nu blive muligt at få Jordforbindelse i Frederikshavn.

Frivilligjobs

Foreningens tilbud drives idag af ca 40 frivillige. Disse frivillige er bosat i hele Vendsyssel. Med andre ord vil foreningen med enkelte nye lokale frivillige kunne øge omfanget af lokale tilbud betragteligt.
Med opstarten i Frederikshavn bliver der behov for flere frivillige på de forskellige tilbud.
Derfor er der netop opslået følgende muligheder:
gruppeledere til Kom Videre Mand i både Frederikshavn og i Hjørring
instruktører til Rodfæste i både Frederikshavn og i Hjørring
frivillige til Mænds Mødesteder i hele Vendsyssel
– frivillige til forskellige dagsarrangementer med fokus på natur, bushcraft mm.

Foreningen Jordforbindelsen sørger selvfølgelig for uddannelse og oplæring i de forskellige koncepter. Vær med til at skabe Jordforbindelse i Frederikshavn.

Og er du bosat i Brønderslev Kommune hører vi også meget gerne fra dig.
Planerne er klar for opstart her også. Vi mangler blot svar på ansøgningen om “Støtte til frivilligt socialt arbejde”.
Skriv gerne til os på kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

H.M. Dronningen

Hilsen fra H.M. Dronningen

I sin nytårstale 2021 havde H.M. Dronningen særligt fokus på mennesker med handicap, og det har mange taget til sig og ønsket at takke hende for.
Nina Catalina Michaelsen, formand for Autisme- og Aspergerforeningen for voksne tog initiativ til at vise taknemmelighed for dette fokus.

Mange af vores 1.500 årlige deltagere er pårørende til medmennesker med handicap eller særlige behov.
Vi ønskede derfor også at støtte dette initiativ.

Det samme gjorde:
Trine Mosskov Poulsen Formand for CRPS Foreningen,
Anni Sørensen Landsformand for LEV,
Silke Ena Svare Talsperson for Autisme Ungdom,
og Kathe Johansen Landsformand for Landsforeningen Autisme

Initiativet resulterede i ikke mindre end 1.267 rørende hilsner fra de nævnte foreningers netværk.
Alle hilsner blev, sammen med et brev fra foreningerne, sendt til H.M. Dronningen.

I dag modtog vi denne hilsen fra H.M. Dronningen.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Mænds Mødesteder Vendsyssel - Mændsyssel

Mænds Mødesteder Vendsyssel – Mændsyssel

Foreningen Jordforbindelsen blev allerede i foråret 2020 godkendt til at etablere Mænds Mødesteder i Vendsyssel.
Eller som vi kalder det – Mændsyssel.
På grund af udviklingen med COVID19 valgte vi dog at udsætte opstarten til et bedre egnet tidspunkt.
Dette “bedre egnede tidspunkt” er nu.

Opstartsmøde 30/3 i Hjørring

Derfor inviterer vi alle interesserede til at møde op til opstartsmøde onsdag 30/3 kl 19-22 i Forsamlingsbygningen i Hjørring.
Vi vil på mødet kort præsentere foreningen og dens nuværende tilbud.
Herefter vil vi præsentere rammerne for Mænds Mødesteder, samt vores tanker om hvordan disse kan se ud i Vendsyssel.
Dialogen efterfølgende har som mål at høre jeres ønsker til indhold og tidspunkter for fremtidige aktiviteter.
Aktiviteterne forventes at foregå i hele Vendsyssel.
Derfor håber vi også, at vi til opstartsmødet ser deltagere fra Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg Kommuner.
Mødet foregår i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring.
Indgang gennem døren i gården.

Vi glæder os til at hilse på alle interesserede mænd – både dem vi kender og dem, som vi ikke har mødt endnu.
Alle mænd er velkomne, både jer der gerne vil være med som deltager i kommende arrangementer og jer, som kunne tænke sig at være fremtidige ansvarlige for møderne.

Af hensyn til klargøring af lokale osv ønsker vi at deltagere tilmelder sig via dette link: https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/33/

Hvis du ikke kan deltage på opstartsmødet

Har du ikke mulighed for at deltage på mødet hører vi meget gerne fra dig om dine ønsker:
1) Hvilken aktivitet ønsker du?
2) Har du forslag til hvor aktiviteten skal foregå?
3) Har du forslag til hvornår aktiviteten skal foregå?

Send dit forslag til:

Ole Fjelking
Koordinator
Kom Videre Mand/ Mændsyssel
ole@foreningenjordforbindelsen.dk

Carsten Hjerresen
Formand
Foreningen Jordforbindelsen
formand@foreningenjordforbindelsen.dk

Hvad er Mænds Mødesteder?

Mænds Mødesteder er fællesskaber for mænd, hvor mænd mødes om aktiviteter, de finder interessante. Det første Mænds Mødested blev etableret i 2015. Og nu etablerer vi Danmarks nordligste mødested.
Netværket af Mænds Mødesteder i Danmark er non-profit og ikke-kommercielle mødesteder, som er åbne for alle mænd i alderen +18 år. Det primære formål er at skabe et trygt og venligt miljø, hvor mænd kan være sammen om meningsfulde projekter i deres eget tempo og i selskab med andre mænd.
I Mænds Mødesteder står mænd skulder ved skulder. Her er det lysten til at lave noget sammen med andre mænd, og bruge sine kompetencer, faglige såvel som personlige, der er i centrum.
Mænds Mødesteder er drevet og formet af de mænd, der bruger Mænds Mødesteder, så går du og brænder for en aktivitet, som du gerne ville have andre mænd med på, men som ingen af stederne tilbyder, så skal du ikke holde dig tilbage, men ta` kontakt til et af stederne og fortæl om din ide, måske er der andre mænd der vil være med.

Mere info om Mænd Mødesteder kan findes her:
https://www.mmdanmark.dk/

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/


Gør som Jysk Firmatøj – Bliv samarbejdspartner

Foreningen Jordforbindelsen samarbejder med en række virksomheder, der støtter foreningens indsats for at skabe gode rammer for fællesskaber for voksne.
Vil du også være med på holdet?

Jysk Firmatøj

Jysk Firmatøj er blandt landets største forhandlere af arbejdstøj og firmabeklædning og har været på markedet siden 1988. Gennem årene har de oparbejdet et unikt branchekendskab og har derfor en stærk ekspertise i at sammensætte beklædningsløsninger, som afspejler kunders behov ned til mindste detalje. 

Jysk Firmatøj sætter en ære i at have et stort indblik i kundernes hverdag, og de brancher de opererer indenfor. De kender medarbejdernes behov for beklædning, og de ved hvilke krav lovgivningen stiller til netop din type virksomhed, når det gælder medarbejdernes påklædning. 

Derfor kan du altid regne med at få grundig og professionel rådgivning, der tager udgangspunkt i netop din virksomhed og hverdag. Det vil sige, du kan regne med at dine medarbejdere bliver klædt godt på i netop det tøj, der lever op til deres og hverdagens mange krav om funktionalitet, sikkerhed, komfort og design. 

I samarbejde med markedets førende producenter tilbyder Jysk Firmatøj arbejdstøj, firmatøj, fodtøj og tilbehør i højeste kvalitet til alle brancher, alle typer medarbejdere og enhver jobfunktion.  

“Foreningen Jordforbindelsen har været kunde ved os gennem et stykke tid. Det har været spændende at følge foreningens udvikling, og vi vil selvfølgelig meget gerne bidrage fremadrettet”, fortæller administrerende direktør Viggo Krath.

Jysk Firmatøj

Jysk Firmatøj – www.jyf.dk

Kontaktperson for Jysk Firmatøj er:
Viggo Krath – Administrerende direktør
Email: viggok@jyf.dk

Samarbejdsaftaler

“Vi har stort fokus på at samarbejde med alle typer af virksomheder. Lige fra enkeltmandsvirksomheder til store virksomheder. Det er en vigtig del af finansieringen af vores tilbud”, siger formand for Foreningen Jordforbindelsen Carsten Hjerresen.
Foreningen har haft succes med at søge fondsmidler til udvikling af en række tilbud. Driften dækkes efterfølgende af offentlige midler kombineret med samarbejdsaftaler med virksomheder.
Foreningens tilbud er meget forskelligartede. Det er derfor muligt at støtte Foreningen Jordforbindelsen på flere måder. Både den generelle drift og/eller konkrete aktiviteter.
Vi kan altid tilpasse en samarbejdsaftale, så den passer til dit firma.

Er din virksomhed interesseret i at høre mere om mulighederne for at samarbejde med Foreningen Jordforbindensen?

Kontaktpersoner for Foreningen Jordforbindelsen er:
Carsten Hjerresen – Formand
Mobil: 21298224
Email: formand@foreningenjordforbindelsen.dk

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Gør som Byens Elteknik – Bliv samarbejdspartner

Foreningen Jordforbindelsen samarbejder med en række virksomheder, der støtter foreningens indsats for at skabe gode rammer for fællesskaber for voksne.
Vil du også være med på holdet?

Byens Elteknik

Byens Elteknik blev startet af el-installatør Sten Mortensen i 2015, og fusionerede med Østervrå Elservice i 2016.
Østervrå Elservice var ejet af Christian Carlsen, som havde overtaget Elinstallatør Preben Damtoft i 2015.

I dag er der 12 ansatte, hvor en stor del af arbejdet omhandler servicering af privat og erhvervskunder.
Derudover deltager vi gerne i større byggerier og nybygning af huse, hvor vi har erfarne håndværkere til at udføre opgaven.

“Vi er imponerede over de frivilliges store indsats i Foreningen Jordforbindelsen. Det vil vi rigtig gerne støtte op om”, fortæller indehaver Sten Mortensen.

Byens Elteknik

Byens Elteknik – www.byenselteknik.dk

Kontaktpersoner for Byens Elteknik er:
Sten Mortensen – Aut. Elinstallatør / Indehaver
Mobil: 22323697
Email: sten@byenselteknik.dk

Christian Carlsen – Servicechef / Indehaver
Mobil: 28560716
Email: christian@byenselteknik.dk

Samarbejdsaftaler

“Vi har stort fokus på at samarbejde med alle typer af virksomheder. Lige fra enkeltmandsvirksomheder til store virksomheder. Det er en vigtig del af finansieringen af vores tilbud”, siger formand for Foreningen Jordforbindelsen Carsten Hjerresen.
Foreningen har haft succes med at søge fondsmidler til udvikling af en række tilbud. Driften dækkes efterfølgende af offentlige midler kombineret med samarbejdsaftaler med virksomheder.
Foreningens tilbud er meget forskelligartede. Det er derfor muligt at støtte Foreningen Jordforbindelsen på flere måder. Både den generelle drift eller konkrete aktiviteter.
Vi kan altid tilpasse en samarbejdsaftale, så den passer til dit firma.

Er din virksomhed interesseret i at høre mere om mulighederne for at samarbejde med Foreningen Jordforbindensen?

Kontaktpersoner for Foreningen Jordforbindelsen er:
Carsten Hjerresen – Formand
Mobil: 21298224
Email: formand@foreningenjordforbindelsen.dk

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Vintersol

Fik du den julegave du ønskede dig?

Det gjorde vi og mere til.
Vi fik nemlig en ekstra julegave fra LAG NORD om støtte til foreningens indsats.
Kort før jul modtog vi en bevilling på 300.000 kr.
LAG NORD støtter dermed med ca 50% af et projekt, der skal forankre indsatsen i Foreningen Jordforbindelsen.

En kæmpe succes

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen oplevet en enorm øgning i efterspørgsel.

Efterspørgslen skyldes at foreningen har udviklet en række af helt unikke projekter, der har opnået støtte fra Trygfonden, Friluftsrådet, Slots- og Kulturstyrelsen, Jascha Fonden, Digets Fond, Velliv Foreningen, Gudrun og Palle Mørchs Mindefond, Bøgstedløbet, samt Hjørring og Aalborg Kommuner.
I tillæg hertil støttes foreningen af det lokale erhvervsliv.
“Vi har fået stor opbakning til projektudvikling og etablering af vores aktiviteter. Nu går flere af disse aktiviteter ind i en ny fase som mere regulær drift. Dermed kan vi ikke længere opnå finansiering fra fonde med fokus på udviklingsprojekter”, fortæller en taknemlig formand Carsten Hjerresen.

I oktober var Foreningen Jordforbindelsen en af fem finalister om Landdistriktsprisen 2021.
“Dommerpanelet og Indenrigs- og Boligministeriet var meget imponerede over perspektiverne i det koncept foreningen på meget kort tid har etableret. Vi har derfor en klar forventning om, at kommunerne i Vendsyssel bakker op med eksempelvis partnerskabsaftale fra de forskellige forvaltninger og udvalg, nu hvor vi har vist både resultater og gennemførselsevne”, fortsætter formanden.
Katrine Halskov Vangsted, der er ansvarlig for naturterapi, uddyber: “Vi gennemførte i december et tilbud kun for kvinder. Fokus var på bushcraft og naturens gavnlige effekt på mental sundhed. I løbet af 3 dage var alle 20 pladser reserveret og 17 var på venteliste.”

Frivilligt engagement

Foreningen er baseret på en stor frivillig indsats.
Der er idag godt 30 frivillige tilknyttet. Og de har vidt forskellig baggrund.
– Læger
– Sygeplejersker
– Fysioterapeut
– Zoneterapeut/massør
– Pædagoger
– Lærere
– Friluftsvejledere
– Naturterapeut
– Naturvejleder
– Gartner
– Kommunal jobmentor/coach
– Håndværkere
– Sælgere
– It-ingeniør
– Piloter

De frivillige deltager på forskellige områder. Det kan være indenfor naturterapi, kvindefællesskaber, mandefællesskaber, grøn sløjd og bålmad eller biodiversitet og dyr.
Nogle frivillige er aktive mange timer hver uge, mens andre er aktive enkelte dage i løbet af året.

Hvorfor være frivillig

“At være frivillig handler ikke kun om at give. Når jeg er frivillig, får jeg rigtig meget tilbage fra deltagerene og de andre frivillige. Det er med til at udvikle mig som menneske, og det giver mig mere overskud til andre ting i hverdagen”, fortæller Katrine Halskov Vangsted, der selv startede som deltager efter en periode med høj stress-belastning.
Hendes indsats i foreningen er en del af handlingsplanen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Og Katrine er langt fra den eneste, der har haft effekt af rammerne i Foreningen Jordforbindelsen.
Mange er nemlig startet som deltagere og har undervejs udviklet sig så meget, at de fortsætter som frivillige efterfølgende.
Sagsbehandlerne i Hjørring Kommune nu så mange solstrålehistorier, at foreningens aktiviteter anbefales herfra også.
Vil du være en del af vores team af frivillige?
Så modtager vi gerne en ansøgning fra dig på kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Hvilken betydning har det for deltagerne?

Det har en enorm betydning for deltagerne at kunne mødes med ligesindede i en uformel, uforpligtende og anonym ramme.
Om man mødes om at snitte en ske, garve et skind, bygge bænke, gåture i naturen eller noget helt andet har mindre betydning.
Det er fællesskabet der er vigtigt.

En tidligere deltager havde denne oplevelse af at deltage i kvindefællesskabet K-Klubben:

Et fuldstændig neutralt mødested med en lille gruppe på 6-8 totalt ukendte kvinder, der var lyttende, rummende, hjertevarme, trygge, grinende og støttende. Det kunne de fordi de er eller har været i en mentalt presset situation som jeg var.
K- klubben var en ufattelig stor hjælp og støtte, som var med til at få mig videre og igen kunne møde verden.

En samfundsøkonomisk vigtig indsats

Deltagerne på de forskellige tilbud kommer af mange forskellige årsager.
Nogle har en faglig indgangsvinkel. Det vil sige, at de deltager for at få inspiration og erfaring til brug på deres job eller studie.
De fleste deltager dog fordi de af egen læge, psykolog, jobcenter og lignede er blevet anbefalet at deltage.
Det er deltagere som i en periode af deres liv er udfordret af forskellige omstændigheder.
Disse deltagere italesætter typisk, at konceptet gør dem i stand til langt hurtigere igen at opnå trivsel og energi til at finde/være sig selv.
De har dermed mulighed for hurtigere at komme tilbage til eksempelvis arbejdsmarkedet eller studiet.

Fakta om stress (Kilde: Stressforeningen)
·      35.000 danskere sygemeldes dagligt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø
·      250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
·      500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
·      1.400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress

Hvad koster stress det danske samfund?  
·      1,5 million ekstra fraværsdage pga. stress om året
·      Arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt i sygefravær

Hvilken betydning har stress i din organisation?
En hurtig indsats via Foreningen Jordforbindelsens tilbud kan være en kæmpe gevinst for dine kollegaer.
Og dermed også for organisationens stabilitet og økonomi.

Afventer forsvar af Ph.D.

Foreningen får dagligt forespørgsler fra potentielle deltagere til de forskellige tilbud.
Specielt for mennesker i en udsat situation er det vigtigt at kunne give konkret information om tid og sted for deltagelse. Derfor er kontinuitet i foreningens tilbud en nødvendighed. Noget som fondsbaserede udviklingsprojekter ikke kan give.
Pt. afventer foreningen resultatet af en Ph.D. omkring naturterapi-konceptet Vildmandskursus/Rodfæste.
Herefter vil en specifik fond vurdere at give tilsagn på yderligere støtte til Vildmandskursus og Rodfæste ved Foreningen Jordforbindelsen.

Bejler til erhvervslivet – Vær med i en Vendsysselsk succes

Foreningen oplever også at erhvervslivet i Vendsyssel støtter op om projekterne. Hidtil har det primært bestået af materialer til forskellige projekter. Men fra januar 2022 arbejder foreningen med et eget sponsorkoncept. Med over 1.000 deltagere på forskellige tilbud, veletableret hjemmeside og konto på sociale medier, i tillæg til mange modtagere af foreningens nyhedsbrev får virksomhederne masser af synlighed i samarbejdet.
“Vi håber selvfølgelig at virksomhederne vil støtte i form af sponsorater. Vi ønsker et bredt samarbejde med det regionale erhvervsliv og der er plads til alle størrelser af sponsorater. Og virksomhederne får virkelig noget retur. De ansatte kan jo få støtte i en vanskelig situation. Forhåbentlig endda før en evt. sygdomsperiode på grund af belastning”, siger Ole Fjelking, koordinator for Kom Videre Mand.
Ole afslutter i løbet af januar seneste hold af Kom Videre Mand og starter det næste allerede i februar. Også her er efterspørgslen stor.

“Det første sponsorat kom på plads allerede i uge 1, så vi håber, at endnu flere følger trop i de kommende uger”, slutter Carsten Hjerresen.
Vil du og dit firma med på holdet af samarbejdspartnere kan du kontakte formanden på formand@foreningenjordforbindelsen.dk.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Vinter, advent, jul

Kontakt i julen

Glædelig 4. og sidste søndag i advent, og velkommen til dagens låge!

Denne gang handler det om, hvilken positiv effekt berøring kan have på stress.
Vi skal læse lidt om hvad der sker i kroppen når vi er stressede, men også når vi oplever positiv berøring.
Og til sidst kommer flere gode forslag til at få afprøvet den afstressende effekt berøring har overfor blandt andet stres og uro.

Kontakt i julen, duft julen, smag julen og taknemlighed.

Har du prøvet nogle af de tips vi har præsenteret i de foregående 18 låger i Foreningen Jordforbindelsens julekalender på facebook?
Så har du måske allerede oplevet hvordan bevidst fokus på at sanse, kan hjælpe os til at være mere nærværende og gøre det nemmere at finde en ro i krop og sind.

Kamp/flugt – Det sympatiske nervesystem

Når vi er stressede, er vores sympatiske nervesystem aktivt.
Dette system har med kamp/flugt at gøre, og vil sikre vores umiddelbare overlevelse.
Dette er vitalt i farlige situationer.
Men udløses det sympatiske nervesystem på denne måde over længere tid, vil det have uheldige virkninger på krop og psyke.
Desværre kender rigtig mange mennesker i dag alt for godt til netop det.

Restitution – Det parasympatiske nervesystem

Den naturlige modsætning til stress og kamp/flugt reaktionen i kroppen, er ro og hvile.
Denne del står det parasympatiske nervesystem for.
Når dette system aktiveres, bliver kroppen bygget op, og vi får mere fysisk og psykisk modstandskraft.
Dette hjælper igen på vores tolerance overfor stress næste gang vi udsættes for det.

Fysisk kontakt

Her kommer berøring ind, som et genialt redskab til at aktivere det parasympatiske nervesystem.
Når sansereceptorer i huden registrerer behagelig berøring, udskilles hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet.
Det er fordi oxytocin påvirker os positivt ved blandt andet at reducere stres og angst, berolige, sænke blodtryk og give os en følelse af velbehag.

Alle former for behagelig berøring og lette tryk på huden, aktiverer vores antistress system. Men ud over fysisk kontakt fx i form af kram og håndtryk fra andre mennesker, er det faktisk rigtig mange ting man selv kan gøre.

Kontakt til dyr, er ganske oplagt her.
At bruge tid til at ae og nusse ens hund, kat, hest, ko eller hamster har faktisk en videnskabelig dokumenteret effekt på vores velbefindende, blandt andet pga. de øgende mængder oxytocin der udskilles.
Massage, kropsterapi og zoneterapi, er eksempler på behandlingsformer der bidrager positivt til nedsættelse af stress.
Men også et varmt bad, hvor vandet trykker blidt mod huden, en tung dyne eller et tæppe over benene når vi sidder stille, en fodmassage eller en hovedbundmassage er ting vi selv kan udføre med succes.

Med denne viden, og forskellige forslag, genstår det nu bare at sanse effekten på egen krop.
Få kontakt i julen – det har du fortjent.

Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul lige om lidt.

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Vinter, advent, jul

Duft julen

Glædelig 3. søndag i advent.

Forrige advent, handlede det om smag.
Og smagens vidunderlige mulighed for at sætte store dele af sanseapparatet i sving gennem at smage på ting med øget bevidsthed.

I dagens 12. låge, handlede det om duft.
Og du bliver her inviteret til at udforske duftesansens forunderlige og faktisk ret omfattende verden.
Duft julen – det har du fortjent.

Har du prøvet nogle af de tips vi har præsenteret i de foregående 11 låger i Foreningen Jordforbindelsens julekalender på facebook?
Så har du måske allerede oplevet hvordan bevidst fokus på at sanse, kan hjælpe os til at være mere nærværende og gøre det nemmere at finde en ro i krop og sind.

Du kommer også til at prøve dig frem med hvilke dufte, der kunne gøre noget godt for dig.
Måske er du typen, der gerne vil dryppe nogle dråber æterisk olie i en forstøver eller duftlampe?
Eller måske er du mere til duften af nybagte boller, julebag, eller en rygende varm kop kaffe.
Med andre ord – duft julen 🙂

Dufte er med helt fra starten

Vidste du, at de fleste mennesker kan skelne mellem over 10.000 forskellige duftstoffer?
De duftreceptorer der sidder i næsen, sender unikke elektriske signaler til hjernen, som den fortolker som dufte.
Når du dufter noget, forbinder din hjerne denne duft med dette øjebliks minder eller følelser. Det dykker vi dybere ned i om et øjeblik. 

Dufte har stor betydning fra det øjeblik vi kommer til verden.
Mor og baby kender hinandens dufte allerede inden babyen, er bevidst om hvordan mors ansigt ser ud.
Vi genkender og mindes også stadig dufte fra vores barndom og ungdom. Det kan f.eks. være duften af bedstefars pibetobak, eller din første kærestes parfume.  

Dufte – og deres direkte vej til hjernen

Lugtesansen er speciel, fordi duftreceptorerne, er direkte forbundet til området i hjernen kaldet hjernebarken.
Til sammenligning, skal signaler fra sanserne syn, hørelse, smag og berøring, først bearbejdes i hjernens nedre dele.
De bliver altså filtreret, før de sendes videre til hjernebarken.
Hjernebarken er det yderste lag af hjernen. Herfra sendes duftesignalerne til det limbiske system, som tager sig af følelser og hukommelse.  
Det limbiske system bliver nogle gange kaldt ”den lugtende hjerne”, og det har stor indflydelse på vores hormoner, fordøjelse, stress, ophidselse og seksualitet.

Dufte og stress

Hvordan kan dufte så hjælpe mig med at dæmpe stress og opleve velvære, tænker du måske?
Der er de personlige erfaringer, der måtte dukke op som referenceramme, i forhold til betydningen af dufte for den enkelte af os.
Men der er det rent faktisk lavet en masse forskning i, hvordan dufte påvirker os fysisk, psykisk og emotionelt.

Et studie fra Japan, publiceret i den lægefaglige database pubmed, fandt man frem til, at duften af den æteriske olie lavendel, målbart reducerede stress og øgede forsøgspersonernes almene velbefindende betydeligt.
Et andet studie, udført på en intensiv sygehusafdeling, bekræfter netop lavendels positive virkning.
Disse patienter oplevede betydelig positiv effekt på deres humør, da de efter eksponering følte sig generelt mere mentalt opløftet og afslappet.
Samtidig oplevede patienterne i forsøget mindre angst og uro i forbindelse med øvrige behandlinger og undersøgelser gennemført på afdelingen, hvis de forinden var eksponeret for aromaterapi med lavendel.

Hermed en stor opfordring til at boltre dig i duftens univers.
Oplev alle de gavnlige effekter som kan opnås ved ganske enkle midler.
Lad dig inspirere og gør det der virker bedst for dig.
Duft julen – det har du fortjent.

Rigtig god fornøjelse!

Links til forskning:

Reduction of mental stress with lavender odorant – PubMed (nih.gov)

Sensing an improvement: an experimental study to evaluate the use of aromatherapy, massage and periods of rest in an intensive care unit – PubMed (nih.gov)

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Vinter, advent, jul

Smag julen

Glædelig 2. søndag i advent.

Vi har nu så småt taget hul på årets sidste måned.
Hver dag op til juleaften, præsenterer vi en ny låge i vores unikke julekalender, med små tips til en mindre stresset jul.
Smag julen – det har du fortjent.

Denne søndag åbner vi den 5. låge ”Smag”, og det skal vi dykke lidt dybere ned i, i denne artikel.
Har du prøvet nogle af de tips vi har præsenteret i de foregående 4 låger i Foreningen Jordforbindelsens julekalender på facebook?
Så har du måske allerede oplevet hvordan bevidst fokus på at sanse, kan hjælpe os til at være mere nærværende og gøre det nemmere at finde en ro i krop og sind.

Hvordan kan smag hjælpe os til at blive mindre stressede i juletiden?

I en artikel i ugeskrift for læger, fortæller de to professorer Karen Wistoft og Lars Qvortrup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus universitet, blandt andet om smagssansen.
Og om at smagssansen har en langt bredere og vigtigere funktion, end blot at hjælpe os med at skelne mellem uspiselige/giftige og spiselige fødevarer.
Smag er samtidig en kilde til glæde og velvære, og faktisk også et redskab til at komme hjem i dig selv.
Smag julen – det har du fortjent.

Når vi er stressede, producerer vores binyrer hormonerne adrenalin og noradrenalin.
Disse hormoners opgave i forbindelse med stress, er at opretholde et konstant tilbud af energi til vores muskler. Herved opretholdes beredskabet så vi hele tiden er klar til at kæmpe eller flygte.
Helt konkret sørger de to slags hormoner for at det hele tiden findes rigelige mængder af fedt og sukker i blodet.
Netop her, får vi ofte lyst til sød og fed mad, i form af “Quick fixes”.
”Quick fixes” der giver et hurtig skud til blodsukkeret, samtidig med at vores overskud og koncentration daler.

Den sammensatte smag

Det at spise og drikke, byder på en hel unikt sammensat oplevelse man kan kalde multisensorisk.
Det at smage på noget, involverer vores syn når vi kigger på det vi vil til at indtage.
Vores hørelse når vi bider, tygger, synker.
Følesansen, når vi mærker konsistens og tekstur i munden.
Til sanseoplevelsen hører også stemningen omkring os.
Duften som kan fremkalde minder og forventning.

Som du måske fornemmer, er det at smage en meget sammensat oplevelse. De to professorer nævner i artiklen en række smagsdimensioner, udover vores smagsløgs vurdering af spiseligt/uspiseligt.
For eksempel smage med referencer til hvad der for os er velsmag.
Vi smager sundhedsmæssigt, altså med referencer til hvad der er sundt og usundt for os at indtage.
Etik har også betydning for smag, når vi er bevidste om bæredygtighed og dyrevelfærd.
Det samme kan fokus på kærlighed og omsorg have, i forhold til om maden er tilberedt i kærlighed til eller med omtanke for, den der skal spise den.

Fokus på smag, giver os en kompleks sanselig oplevelse.
Smag byder på en fantastisk mulighed for at bryde den uendelige strøm af tanker.
Dermed opstår muligheden for at stresse ned ved at komme hjem i kroppen og blive nærværende omkring det du er ved at spise/drikke.
Faktisk kan det også have en ekstra bonus, ved at den øgede fokus og nærvær modvirker overspisning, fordi vi bliver mere bevidste om, hvad vi putter i munden.
Smag julen – det har du fortjent.

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Navigation

Støt os

  • Du kan overføre til foreningens konto i Nordjyske Bank:

  • Registreringsnummer: 7370

  • Kontonummer: 1566173

  • CVR: 39892588

  • MobilePay: 210600


Webbureauet ITTP