Pedellerne er en gruppe for voksne, der gerne vil mødes om forskellige småprojekter.
Selvom de har titlen “Pedellerne”, er det ingen arbejdslejr.
Det er fællesskabet, der er det vigtigste.
Det vil sige, at der altid er masser af tid til bålkaffe/-te, snak og mad.
Alle har en vigtig rolle
Det gælder byggemand-Bob, hold-ved-montøren, hent-og-bring-chefen og vandkognings-manageren.
Og vi kunne blive ved med de fine titler. For det er nemlig sammen, at vi kan gøre en forskel.
Ole og Hanne er tovholdere på Pedellerne.
Ingen af dem er udlært tømrere eller lignende, men de har lysten til at være med til at skabe noget.
Og det er lysten der er det vigtigste.
Når det handler om varmekilde i tilbygningen til bålhytten er det Ole, som byggemand-Bob og Hannes om hold-ved-montør.
Hvis der til gengæld skal snittes træredskaber og lignende er det Hanne, der fører an.
Men uden ild til bålkaffen og leverpostej bliver det en mager omgang.
Og som Ole og Hanne fortæller, så er bålpasseren faktisk den vigtigste.
Der er med andre ord plads til alle – uanset om man kan udfylde den ene eller den anden funktion.
Varme og træredskaber – hvad ellers?
Selvom vi er fantastisk glade for vores bålhytte med åben ild, så må vi også erkende, at røgen til tider for nogen kan være en udfordring.
Vores plan er, at vi inden længe har to fantastiske opvarmede rum til forskellige aktiviteter.
Dels er der bålhytten med åben ild i bålfad.
Dels er der “Gildesalen”, som har brændeovn.
Den er dermed bedre egnet for deltagere, hvor røgen kan være en udfordring.
Men udover dette er der masser at ting på inspirationslisten.
Vi skal have indrettet Gildesalen med borde, bænke mm, og så har planer om at have en række workshops derefter.
Det kunne være fuglekasser, rygeovn, plantekasser og en masse andre ting.
Og igen er det efter devisen – vi har lyst til at gøre forsøget. Det værste der kan ske er at det bliver mindre vellykket – og så har lært noget til næste forsøg.
Vil du være med?
Vil du være med til at indrette Gildesalen med borde, bænke mm, så er du hjertelig velkommen i Pedellerne.
Pedellerne mødes hver mandag fra 10-13.
Og så er det et drop-in tilbud.
Så du kommer bare 
Adressen er:
Skærpingvej 72
9800 Hjørring
Og husk: Vi er absolut ikke faglærte håndværkere, men vi har lyst til og mod på at gøre en indsats.
Så der er også plads til dig uanset om du vil være byggemand-Bob, hold-ved-montør, hent-og-bring-chef eller vandkognings-manager.
Ses vi på mandag?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os på kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk
Skulle vi være nødt til at aflyse pga sygdom, kursus eller andet vil dette blive meldt ud hurtigst muligt på både hjemmeside og sociale medier.
Se i kalenderen og på Facebook, hvilke tilbud, der er tilgængelige netop nu.