Nørdetid - Biodiversitet for voksne hver onsdag

Nørdetid – for voksne kratluskere og andre med pip

Et helt nyt tilbud har set dagens lys. Nu er der Nørdetid fast hver onsdag fra 15:30-18:00.
Hidtil har Nørdetid være ved Slettingen Naturskole og Børglum Klosterskov.
Onsdag 4. juni går turen til Rubjerg.
Nørdetid er gratis, men tilmelding er nødvendigt.

Fællesskab for voksne med interesse for biodiversitet

Er du også vild med naturen, med fugle, insekter, planter eller blomster? Og har du lyst til at udforske naturens artsrigdom sammen med andre nysgerrige naturinteresserede. 
Så er “Nørdetid” noget for dig.

Turene med “Nørdetid” er:

FOR DIG der kigger på fugle, insekter, planter, blomster eller anden natur.
FOR DIG, der nyder det uforudsigelige og de små naturoplevelser.
FOR DIG der gerne vil lære mere om naturens mangfoldighed.
SAMMEN skal vi undersøge forskellige naturtyper i lokalområdet.

SKOV – GRÆSOMRÅDER – VANDLØB – SØER – KLITPLANTAGE

Turene foregår på udvalgte lokationer hver onsdag kl 15:30-18:00 fra 14. maj til 25. juni.

Hvad skal jeg medbringe?

Vi kan anbefale følgende udstyr:

  • Kamera eller mobil
  • Kikkert
  • Sommerfuglenet
  • Indsamlingsposer til planter
  • Indsamlingsglas

Vi anbefaler desuden disse apps:

  • Arter – indberetning af dyr, planter og svampe
  • SvampeAtlas – Identificer dine svampe
  • INaturalist – Observere, identificere diskutere
  • Merlin Bird – bestem fugle du ser og hører

Det er ikke en nødvendig med udstyr – du kan også bare komme og nyde naturen sammen med os.
Tag gerne kaffe/the/vand og måske en lille snack!

Praktisk info:

Turene med Nørdetid introducerer deltagerne for forskellige spændende lokationer i lokalområdet – primært Hjørring Kommune.

Vi mødes hver onsdag kl.15.30 – 18.00. Opstart d.14. maj – slut d.25. juni.

Vejret og adkomstforhold kan dog nogle gange drille.
Derfor udmeldes lokationerne fra uge til uge, ligesom der kan ske ændringer. 
I tilfælde af ændringer eller evt aflysning informerer vi via de kontaktinformationer du opgiver ved tilmeldingen.
Turene er for voksne og vi forventer at du kan gå 3 km i til tider ujævnt terræn.
Det er gratis at deltage, men vi håber at du vil støtte vores indsatser ved at blive støttemedlem.

Ildsjæle fører an

Tovholdere på “Nørdetid” er Jane Bøgelund og Mette Bertelsen.

Begge har meget stor interesse for natur og biodiversitet, som er dyrket både på egne matrikler og i naturen i Nordjylland.
Forud for projektet har Jane og Mette samarbejdet med biolog med Hjørring Kommune i forhold til de forskellige lokationer.
– Jane har gennem 15 år omkring 1.200 observationer på Naturbasen, og har en særlig interesse for livet omkring vandmiljøer.
– Mette er en nysgerrig naturelsker, med stor interesse for naturen. Hun nyder at tilbringe tid udendørs, observere fugle, planter og dyreliv. Særligt planternes anatomi.

Jane og Mette vil på forløbet gennem deres egen glæde ved naturen inspirere deltagerne til at fordybe sig i biodiversiteten på vores egn.
Og ikke mindst vejlede i hvordan man med felthåndbøger og/eller it kan blive klogere på naturen omkring os. 
Der er altså ikke tale om biologiundervisning, men et fællesskab for voksne med samme interesse.

Turbeskrivelse og tilmelding

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding, der kan ske via dette link:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/

Tilmelding er nødvendigt i tilfælde at ændringer på turene.
Skulle du blive forhindret efter tilmelding er det vigtigt med besked af hensyn til ventelisten.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Donation fra Den A. P. Møllerske Støttefond

Stor donation fra Den A. P. Møllerske Støttefond skal løfte mental trivsel

Fremover kan ”Foreningen Jordforbindelsen” hjælpe endnu flere mennesker, der hungrer efter fællesskab med ligesindede i en usikker tid.


Det vækker stor glæde i ”Jordforbindelsen”, at Den A. P. Møllerske Støttefond har valgt at støtte foreningens arbejde med 775.000 kroner, som skal fordeles over de næste to år.
”Vi er utroligt glade for den håndsrækning, vi har fået, fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Det er en blåstempling af vores arbejde, og giver os mulighed for at hjælpe endnu flere mennesker til bedre mental trivsel”, siger Carsten Hjerresen, der er formand og stifter af foreningen.

Interessefællesskaber i naturen

Jordforbindelsen tilbyder gratis, uforpligtende og anonyme interessefællesskaber i, og omkring, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg.
Grupperne henvender sig til forskellige målgrupper – for eksempel mødes sendiagnosticerede mænd og kvinder med Aspergers syndrom og/eller ADHD i netværksgruppen “De grønne asparges”.
Jordforbindelsen faciliterer også interessefællesskaber og selvhjælpsgrupper til for eksempel stresshåndtering.
På tværs af de meget forskellige fællesskaber, er der et stort fokus på håndværk, natur, bæredygtighed og selvforsyning.

Ønske om større synlighed

Med Den A.P. Møllerske Støttefonds hånd i ryggen, har ”Jordforbindelsen” fået mulighed for at ansætte en journalist, som skal opkvalificere den interne kommunikation og vidensdeling, og samtidig øge den brede befolknings kendskab til foreningens tilbud. Sidstnævnte opnås blandt andet ved løbende intern oplæring i formidling.
I tillæg hertil etableres NADA-Café. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, og hjælp til at håndtere for eksempel vrede, søvnproblemer, rastløshed eller angst.

Mangler flere frivillige

Formålet med de nye tiltag er, at flere skal få lyst, og mod, til at deltage i foreningens aktiviteter – eller melde sig som frivillige.
Især i Aalborg-området er der aktuelt et stort behov for at rekruttere nye frivillige, der kan forvalte grupperne.

Aldrig alene

Det er et vigtigt grundprincip hos foreningen, at frivillige får den nødvendige oplæring, inden de skal stå på egne ben, og at der altid er mulighed for sparring, blandt andet med en tilknyttet psykiatrivejleder. ”Man kommer aldrig til at stå alene som frivillig. Det er vigtigt at sige. Vi har altid den frivilliges ryg.”, fortæller Ole Fjelking, der er næstformand og frivilligkoordinator.
Han oplever, at en del af de frivillige, der melder sig, tidligere selv har deltaget i en gruppe hos Jordforbindelsen.
”Og så kommer de tilbage som frivillige, fordi de gerne vil ”give noget af alt det, de har fået, igen”.

En pause fra krav og krig

Dét, der blandt andet gør grupperne til noget særligt, er, ifølge Carsten Hjerresen, at de udspiller sig i naturen.
”Naturen tilbyder dét, du kan kalde for et ”kravfrit” miljø. Når man sidder omkring bålet og snitter og drikker bålkaffe, falder titler, og hierarkier, i baggrunden. Her er det ikke vigtigt, om du er en erfaren direktør med 100 ansatte under dig eller om du er nyansat studentermedhjælper.
Og spørger man Carsten Hjerresen, har det aldrig været mere livsnødvendigt med små pauser fra den ildevarslende nyhedsstrøm om krig og katastrofer, der udspiller sig på daglig basis.
”I medierne er der konstant dommedags-stemning, og på de sociale medier mødes du af glitrende glansbilleder. Det er to ekstremer. Vi har brug for at omsætte handlingslammelsen til konkret handling – at være sammen om konkrete og meningsfulde aktiviteter”, forklarer formanden.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca. 50 frivillige og har ca. 1.500 årlige unikke deltagere.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

K-Klubben

En dag blev jeg pludselig syg

En dag blev jeg pludselig syg.
Jeg fik en diagnose – fibromyalgi.
Mistede evnen til at bibeholde mit elskede job.
Skulle lære at håndtere at stå med tid. Bruge tid til egenomsorg.
At smertehåndtere kroniske smerter.
Uden nogen form for stærk smertestillende , hvad jeg absolut ville 🙏🏻
Med 4 år i Foreningen Jordforbindelsens kvinde bål/gruppe med outdoor, bål, syslerier omkring et bål, fælleskab og moralsk tavshedspligt uden journalisering, naturen i focus og bare “være” og være MIG.
Derfor har jeg nu lyst til, er inspireret til, er motiveret til, har mod til at sige tak dertil og prioritere andet, måske for en stund, måske for altid.
Men jeg bærer mennesker derfra, videre med mig i mit hjerte ♥️
Og mine bedste anbefalinger af foreningens grundlæggende kerneværdier.
Vi ses knus og TAK for jer 🙏🏻❤️
Lene Lynge 

Selv tak Lene

Det har været en fornøjelse at have dig med som en del af fællesskabet K-Klubben, Lene.
Og husk – du er altid velkommen tilbage.
Vi er utrolig glade for din beskrivelse.
Du beskriver bedre end mange spørgeskemaer og målinger, hvilken betydning denne type af fællesskaber har.
Vi ønsker dig god rejse videre på din vej.

Vidste du, at du kan blive støttemedlem af foreningen?

Kontingenterne går direkte til at dække driften af vores faste gratis aktiviteter:

  • Bålkaffe
  • Brænde
  • Materialer
  • Bålmad
  • Opkvalificering af frivillige
  • Strøm, vand, forsikringer osv.

Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Svampetur

Svampetur med træer og højt humør

Vi nyder virkelig at være ude – også i denne tid med flot sensommervejr.
I onsdags var vi oven i købet så heldige at det havde regnet en del i løbet af natten.
Det betød at Bøgsted Skov bød på den helt unikke luft som kun en fugtig skovbund kan byde på.
Grunden til at vi var på tur til Bøgsted Skov var at vi fortsatte rækken af aktiviteter i projektet “Mestring gennem kulturhistorie”.
“Mestring gennem kulturhistorie” er endnu et selvudviklet projekt, som har opnået støtte fra “Kultur i nærheden”-puljen fra Region Nordjyllands Kulturpuljer.

Stor efterspørgsel og nye aktiviteter

“Selvom vi efterhånden er vant til, at der er stor efterspørgsel, er det altid spændende at se publikums respons på nye aktiviteter. Til denne svampetur havde vi 7 personer på venteliste”, fortæller næstformand og frivilligkoordinator Ole Fjelking.
Men det er ikke kun svampeturen, der er en nyhed ved foreningen.
“Vi har faktisk startet mange nye tiltag i sensommerprogrammet. Både varianter af kendte koncepter, men også helt nye idéer er blevet søsat”, siger formand Carsten Hjerresen.
Eksempelvis er der i Hjørring startet Snak og Æd om både mandagen for voksne og om torsdagen kun for mænd. Her er der enkelte ledige pladser.
Er du interesseret i det kan du kontakte Ole Fjelking på ole@foreningenjordforbindelsen.dk eller 30 46 60 58.
I Aalborg er der startet et nyt introforløb for kvinder under De Grønne Asparges. Introforløbet blev fyldt på 48 timer og der arbejdes pt på opstart af yderligere introforløb.
Også i Aalborg starter i næste uge et helt unikt tilbud til mennesker med senfølger efter hjernerystelse.

Rekrutterer nye frivillige

Men alle de nye aktiviteter åbner også for plads til nye frivillige.
Derfor afholder foreningen workshop for nye frivillige 14/9 i Forsamlingsbygningen i Hjørring.
“Lige ny kommer der mange nye studerende på det nordjyske videregående uddannelsesinstitutioner. Og når man kommer til en ny by så søger man typisk nye fællesskaber. Vi har plads og samtidig tilbyder vi et engagement som typisk er meget studierelevant”, siger frivilligkoordinatoren og fortsætter:
“Vi kan stadig nå at få plads til flere frivillige på workshoppen. Så tag gerne kontakt til mig.”
Se mere om mulighederne som frivillig her.

Vidste du, at du kan blive støttemedlem af foreningen?

Kontingenterne går direkte til at dække driften af vores faste gratis aktiviteter:

  • Bålkaffe
  • Brænde
  • Materialer
  • Bålmad
  • Opkvalificering af frivillige
  • Strøm, vand, forsikringer osv.

Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.

Foredrag og meget mere

Carsten Hjerresen

Bor du udenfor vores nuværende aktionsområde, men er nysgerrig på vores aktiviteter?
Så er du velkommen til at kontakte os for at høre om mulighed for foredrag, workshops, temadage, supplerende arbejdsmiljøuddannelse eller noget helt andet.
Vi kommer gerne rundt i hele landet.

Kontakt stifter og formand Carsten Hjerresen på:
Tlf: 21 29 82 24
Mail: formand@foreningenjordforbindelsen.dk

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen tilrettelægger aktiviteter i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg Kommuner.

Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedInFacebook og Instagram.

Album fra Svampeturen

Støttemedlemsskaber for aktiviteter i bålhytten

Fra sygemeldt til jobpraktik – en succes historie

Forestil dig, at du efter et langt liv med arbejde og et meget aktivt fritidsliv pludselig rammes af sygdom.
Arbejdet som hidtil har været krævende og spændende, er pludselig for stor en mundfuld.
Alle dine fritidsinteresser tager også mere end de giver på energikontoen.
Selv små gøremål som tidligere gjorde dig glad og godt tilpas, kan nu sidde fysisk i kroppen i mange dage efterfølgende.
Mange medmennesker oplever, at deres liv forandres markant i forbindelser med sygdom, men sygdom påvirker i høj grad også deres mentale sundhed. Og den mentale sundhed ved deres nærmeste.

Fællesskaber kan være en hjælp

Medmennesker, der er udfordret, kan meget let ende i en negativ spiral som resulterer i isolation og ensomhed.
Dette kan imødekommes gennem fællesskabende aktiviteter, eksempelvis i form af det fælles tredje.
Gennem aktiviteter som bålmad, håndværk, dyr og lignende opnås relationer til andre ligesindende. Herved opnår den enkelte perspektivering og reflektion omkring egen situation.
Noget der kan balancere selvbilledet i et samfund, hvor glansbillederne fra de sociale medier meget hurtigt kan slå os alle i hovedet med tanker omkring utilstrækkelighed, præstationevne og så videre.

Endnu en succeshistorie

Blandt vores deltagere er der rigtig mange succeshistorier.
Af hensyn til deltagernes anonymitet er det dog sjældent, at vi deler historierne.
Denne har vi dog fået lov til at dele, forudsat at vi opretholder anonymiteten.
En mand, vi kan kalde ham Svend-Bent som i Sallies Historier, har gennem et år været tilknyttet flere af foreningens tilbud.
Undervejs har Svend-Bent også været tilknyttet sundhedsvæsenet i forhold til udredning og genoptræning.
Svend-Bent startede som deltager ved Tømrerlusene, der er et at tilbudene under Mændsyssel – Mænds Mødesteder i Vendsyssel.
I takt med at Svend-Bent har opnået mestringsoplevelser og deraf mere mentalt overskud, har han gradvist fået flere muligheder og dermed også mere ansvar. Efterhånden blev det udvidet til en decideret tovholderfunktion i både Tømrerlusene og på flere andre områder.
De sidste 5 måneder i form af en decideret praktik fra Jobcentret i Hjørring Kommune.
For to uger siden takkede Svend-Bent midlertidigt af i Tømrerlusene for i stedet at starte i arbejdsprøvning.
I den anledning blev der arbejdet på det nyeste rekreative projekt – en håndlavet kop.
I øvrigt er Svend-Bents praktik ikke den eneste af sin slags.
Vi har netop afsluttet en anden praktik fra Jobcentret i Aalborg i tillæg til at vi har tilrettelagt flere ressourceforløb, samt praktikker for Hjørringskolen, UCN mm.

Erhvervsnetværk giver resultater

I arbejdet med at finde det rigtige sted til arbejdsprøvningen, havde vi igen stor gavn af at være en del af erhvervsnetværket BNI.
I kraft af vores partnerskab i BNI fik vi skabt kontakt til den virksomhed, hvor Svend-Bent nu er kommet i arbejdsprøvning.
I forhold til et erhvervsnetværk kan vi på den ene side bidrage ved at være en tryg samarbejdspartner for de andre partnere i BNI, når en af deres medarbejdere har behov for støtte.
Vi kan samtidig være at aktiv medspiller omkring det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Eksempelvis i form af supplerende arbejdsmiljøuddannelser.
Og så har vi gennem vores 1.500 årlige deltagere et enormt netværk, der som alle andre har behov for de ydelser, som BNI partnerne tilbyder.
På den anden side kan de andre partnere bringes i spil, når vi skal hjælpe vores deltagere videre med nye muligheder.
Som i dette tilfælde, hvor vi rykker et medmenneske fra sygemeldt til arbejdssøgende.
Tak for godt partnersamarbejde i BNI.
Og held og lykke til Svend-Bent. Vi glæder os til arbejdsprøvning er afsluttet, så du forhåbentlig igen kan deltage aktivt ved os.
Navnet på både praktik virksomheden og Svend-Bent er af hensyn til anonymitet ikke nævnt.

Støt vores indsats gennem støttemedlemsskab

Vidste du i øvrigt, at det er muligt at blive støttemedlem af foreningen?
Dette gælder både som privat og som virksomhed / organisation.
Et støttemedlemsskab hjælper os til at fortsætte udviklingen af gratis uforpligtende fællesskaber.
Men det kan også hjælpe din virksomheds interne fokus på mental trivsel, CSR, rabatter på foredrag/kurser med mere.
“Vi ønsker at skabe fællesskaber, hvor alle kan være med – også alle de medmennesker, der ikke nødvendigvis kan afse ekstra udgifter til kontingenter eller brugerbetaling på de enkelte aktiviteter. På den måde reducerer vi risikoen for, at der opstår ulighed i befolkningens sundhed. Samtidig skaber vi relationer på tværs af de traditionelle skel som køn, alder, etnicitet, social status osv”, forklarer formand, Carsten Hjerresen, og fortsætter:
“Alle foreningens udgifter dækkes af fondsmidler og offentlige puljer, som vi søger hjem til de forskellige aktiviteter. Fondsmidler kan typisk kun søges til projektudvikling. Det vil sige, at vores kontinuerlige tilbud skal dækkes af beskeden støtte i form af kommunal §18 Støtte til frivilligt socialt arbejde. Vi forventer, at vi gennem støttemedlemskaber vil kunne sikre et trygt økonomisk fundament for de gratis uforpligtende fællesskaber.”
Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedInFacebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Støttemedlemsskaber for aktiviteter i bålhytten

Helt nyt tiltag i Foreningen Jordforbindelsen

I vores forskellige netværk har vi gennem et stykke tid fået forespørgsler om forskellige muligheder for at støtte foreningen.
Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan præsentere et helt nyt tiltag i form af muligheden for at tegne støttemedlemskaber.
Oven i købet for både private og virksomheder.
Med et støttemedlemskab følger der en række fordele.

Fantastisk modtagelse

I processen har vi selvfølgelig sparret med vores forskellige samarbejdspartnere.
Og allerede inden vi reelt har offentliggjort nyheden har flere tegnet medlemskaber.
De to første virksomheder, der har tegnet støttemedlemskaber er:
Den Gode Gård
Rundt Om Bålet

Mange har været overraskede over hvor billigt et støttemedlemskab er.
For kun 500 kr kan en virksomhed med op til 5 ansatte blive støttemedlem for et helt år.
Har du mere end 5 ansatte er kontingentet 3.000 kr pr år.
Som privat person er kontingentet kun 200 kr pr år.
“Vi har bevidst valgt en strategi om, at gøre det muligt for alle at være med som støttemedlemmer. På den måde når vi ganske enkelt længere ud med vores budskab”, fortæller formand Carsten Hjerresen.
Jim Smedegaard Terp fra Den Gode Gård bakker op om den tanke: “Jeg har kendt Carsten i mange år, og jeg har derfor fulgt den rejse, som foreningen har været på. Det giver rigtig god mening for os at støtte et så godt projekt.”
Lukas Wolff fra Rundt Om Bålet fortsætter: “Selv som en mindre virksomhed giver denne økonomiske struktur mulighed for at være støttemedlem. Her bør alle kunne være med. Og det giver altså en rigtig god fornemmelse, at kunne være med til at bakke de frivilliges enorme indsats op”.
“Jeg kan rigtig godt lide, at der ikke er noget bondefangeri i medlemskabet. Medlemskabet afsluttes automatisk ved årets udløb. Derefter skal jeg selv aktivt tegne et nyt medlemskab for det efterfølgende år”, siger et anonymt privat støttemedlem.

Konkurrenceparameter for virksomheder

Virksomheder konkurrerer på mange forskellige parametre. Det er ikke kun miljø, bæredygtighed osv der tæller når virksomheder skal brande sig selv.
Der kom for alvor fokus på CSR – Corporate Social Responsibility i forbindelse med en ændring i Årsregnskabsloven i 2008.
Men hvad betyder det på almindelig dansk? Det kunne oversættes til social bæredygtighed, samfundsmæssig ansvarlighed og lignende.
Og der er rigtig mange måder at tænke CSR ind i virksomheden.
Det er helt normalt, at virksomheder skaber rammer for:
– at medarbejdere eksempelvis kan gøre en frivillig indsats i arbejdstiden
– at der skabes stillinger for flex-jobbere
– at der kan gennemføres jobafklaring
– at der gives støtte og sponsorater til velgørende formål
– osv

Hvorfor blive støttemedlem?

Foreningen har gennem 5 år udviklet og tilrettelagt en række forskellige gratis aktiviteter. Fælles for dem er, at man kan deltage uden at skulle være medlem.
“Vi ønsker at skabe fællesskaber, hvor alle kan være med – også alle de medmennesker, der ikke nødvendigvis kan afse ekstra udgifter til kontingenter eller brugerbetaling på de enkelte aktiviteter. På den måde reducerer vi risikoen for at der opstår ulighed i befolkningens sundhed. Samtidig skaber vi relationer på tværs af de traditionelle skel som køn, alder, etnicitet, social status osv”, forklarer formanden og fortsætter:
“Alle foreningens udgifter dækkes af fondsmidler og offentlige puljer, som vi søger hjem til de forskellige aktiviteter. Fondsmidler kan typisk kun søges til projektudvikling. Det vil sige, at vores kontinuerlige tilbud skal dækkes af beskeden støtte i form af kommunal §18 Støtte til frivilligt socialt arbejde. Vi forventer, at vi gennem støttemedlemskaber vil kunne sikre et trygt økonomisk fundament for de gratis uforpligtende fællesskaber.”

Du kan se mere om støttemedlemskab for virksomheder / organisationer her
Du kan se mere om støttemedlemskab for private her.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedInFacebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Samfundsprisen 2023 - Mai Mercado, Mette Jensen, Carsten Hjerresen, Foreningen Jordforbindelsen

Samfundsprisen 2023 – Sundhed og trivsel gennem fællesskaber

Hvert år uddeler Det Konservative Folkeparti en samfundspris til en organisation, der gør et vigtigt arbejde.
I år har en enig folketingsgruppe besluttet, at prisen går til Foreningen Jordforbindelsen.

Gruppeformand Mai Mercado motiverer valget af Foreningen Jordforbindelsen som årets prismodtager således:

Vi har fået en fælles fortælling. En fortælling, som tydeligt fortæller, at idealet for en konservativ er at bliver i stand til at være dét menneske, der gør en positiv forskel for andre.
”For selvom vi ikke altid er afhængige af hinanden. Så hænger vi sammen.”
Årets modtager af samfundsprisen viser i høj grad, at de er i stand til at være de mennesker, der gør en positiv forskel for andre.
Og det er måske endda lige præcis den forskel der kan være med til at ændre et menneskes liv.
For civilsamfundet er én af de største drivere for vores fællesskaber.

Årets prismodtager tager kampen op mod ensomhed og livskriser. Og aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.

De gode historier

“Vi ved det virker, for mange af os har oplevet det på egne kroppe.
Vi ser også alle succeshistorierne ved deltagerne. På grund af anonymitet er dog kun sjældent muligt at dele dem offentligt
Derfor betyder det rigtig meget, at få denne form for anerkendelse fra beslutningstagere i det offentlige.
Og oven i købet så falder det sammen med, at vi tirsdag 26/9-23 kunne fejre foreningens 5 års jubilæum”, fortæller stifter og formand Carsten Hjerresen.

5 års historie

Baggrunden for etableringen for 5 år siden var formandens egne erfaringer med et stressnedbrud efter ca. 15 år som erhvervspilot.
Dengang var der omkring 1/2 års ventetid på psykolog.
“Det er lige præcist i dette tomrum, at vi kan gøre kæmpe forskel. 
Medmennesker der ikke har en sundhedsforsikring er nødt til at vente i køen.
Vores tilbud er i tillæg gratis, så alle kan deltage – uanset økonomisk situation. Dermed begrænser vi den ulighed i sundhed der ellers vil kunne opstå”, uddyber formanden og fortsætter:

“Vi har stort fokus på det balancerede selvbillede. Ved mental sårbarhed fylder begrænsningerne ekstremt meget i alle facetter af livet. Man kan derfor meget hurtigt “blive” sin begrænsning/diagnose.
I rammer, hvor vi tør at prøve nye ting på trods af risikoen for at fejle, er der også kort vej til succesoplevelserne. Resultatet er livsmestring, bedre selvtillid og bedre selvværd, som tilsammen netop giver bedre balance i selvbilledet.”

Med æren følger 5.000 kr plus indsamling blandt deltagerne på landsrådet, hvor prisen blev overrakt.

Foreningen er selvfølgelig stadig lige så politisk uafhængig som hidtil.

Støttemedlemsskaber

Vidste du i øvrigt, at det er muligt at blive støttemedlem af foreningen?
Dette gælder både som privat og som virksomhed / organisation.
Et støttemedlemsskab hjælper os til at fortsætte udviklingen af gratis uforpligtende fællesskaber. Men det kan også hjælpe din virksomheds interne fokus på mental trivsel, CSR, rabatter på foredrag/kurser med mere.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.

Talerne fra dagen

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedInFacebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Jesper ved BNI

Hvorfor er i som forening med i et erhvervsnetværk som BNI?

Det spørgsmål har vi fået et par gange siden vi for 6 måneder blev medlem af BNI Hjørring.
BNI er et erhvervsnetværk med afdelinger i hele landet. Og resten af verden for den sags skyld.

Det er faktisk et rigtig godt match af flere årsager. Gennem de seneste 5 års indsats har vi nemlig skabt en række helt unikke koncepter.
I udgangspunktet har der været tale om generelle interessefællesskaber, men fokus har altid været på, at rammerne særligt skal være indbydende for sårbare medmennesker.
Erfaringerne herfra kan vi bringe i spil for de andre forretningspartnere i forhold til eksempelvis forebyggelse, forståelse, tilbagekomst efter stress-sygemelding osv.
Foreningen kan eksempelvis også gøre en vigtig forskel når en medarbejder i en virksomhed pludselig viser tegn på mistrivsel.

Akut indsats

Hvad gør du som virksomhedsejer hvis en af dine medarbejdere møder ind på arbejde og tydeligvis er udfordret mentalt?
En mulighed er at sende vedkommende hjem for at tage til lægen. Men hvad sker der når man kommer til lægen med symptomer på belastningsreaktioner?
Der er nogle helt faste kriterier for hvorvidt en læge må henvise til psykolog.
Og selv hvis man opfylder et af disse kriterier er der sandsynligvis ventetid.
Fordi virksomhederne i BNI Hjørring kender til Foreningen Jordforbindelsen, vil de i tillæg til lægebesøg kunne anbefale medarbejderen at søge et af vores fællesskaber.
Vi har set eksempler på at medarbejdere checker ind i en af vores grupper få timer efter at medarbejderen er informeret om muligheden.

Forebyggelse

Gennem deling af foreningens erfaringer omkring sårbarhed har vi mulighed for at sparre med de forskellige BNI-partnere.
Ved at dele vores viden og erfaringer kan vi give BNI-partnerne værtøjer til dels at håndtere akutte tilfælde som nævnt ovenfor, dels at igangsætte en forebyggende indsats.

Viden

Siden foreningen blev etableret i september 2018 har der været stort fokus på opkvalificering af instruktører gennem uddannelser i ind- og udland, kvalitets-certificering osv.
Dette vidensfokus kommer oveni de frivillige instruktører arbejdsfaglige baggrund som eksempelvis:
– Læge
– Sygeplejersker
– Fysioterapeut
– SOSU-assistenter
– Zoneterapeut/massør
– Pædagoger
– Friluftsvejledere
– Naturterapeut
– Naturvejleder
– Gartner
– Kommunal jobmentor/coach
– Lærere
– Håndværkere
– Sælgere
– It-konsulenter
– Automationstekniker
– Pilot

I tillæg samarbejder vi med anerkendte kompetencer indenfor området så vores aktiviteter altid tager udgangspunkt i nyeste forskning og metoder.
Eksempelvis tager Vildmandskursus og Rodfæste udgangspunkt i et koncept beskrevet i en ph.d. skrevet af Simon Høegmark (lærer, naturvejleder samt kandidat i idræt og sundhed), og metoderne i Tømrerlusene og K-Klub tager udgangspunkt i konceptet craft-psykologi beskrevet i en ph.d. af Anne Kirketerp (psykolog).

Tilbage på arbejdspladsen

Som nævnt i eksemplet omkring akut indsats, har man mulighed for at deltage i et fællesskab med øjeblikkelig virkning. I enkelte tilfælde kan en gruppe være lukket for nye deltagere af særlige hensyn til aktive deltagere i gruppen.
Resultatet af at blive mødt i øjeblikket hvor der rækkes ud efter hjælp er ofte at deltagerne oplever markant positiv forandring på meget kort tid.
De bliver del af et interessefællesskab uden forpligtelse og krav, men hvor alle deltagere er der fordi de aktivt har tilvalgt det.
Man vil hinanden og har en umiddelbar forståelse for hinandens sårbarhed fordi man selv har erfaringer med samme sårbarhed.
Den selvindsigt og perspektivering man opnår gennem fællesskaber baseret på “det fælles tredje” er en væsentlig bidragsyder til at flere deltagere igen er i mental trivsel inden det bliver deres “tur” ved psykologen.

Gensidig gevinst

Så kunne man jo tænke:
“Men det koster jo at være med i erhvervsnetværk. Foreningens begrænsede økonomi skal jo komme deltagerne til gavn”.
I BNI har man lavet særlige vilkår for organisationer som vores. Det vil sige, at vi deltager uden at blive opkrævet den normale partner-ydelse.
Allerede nu har vi gennem vores deltagelse i BNI kunnet generere værdi for flere af de andre partnere. Så vi er trygge ved at vi, udover den mentale trivsel på partnernes arbejdspladser, også bidrager i form af regulær meromsætning.
Også for foreningen og deltagerne er der fordele udoverover at hjælpe partnerne og deres medarbejdere.
En del af foreningens deltagere er i en livssituation, der kan resultere i behov for praktikker, flex-stillinger osv.
Gennem BNI har vi fingeren på pulsen i forhold til at afklare muligheder for netop det indenfor en meget bred vifte af forskellige virksomhedstyper, med meget forskellige jobmuligheder.
I et konkret eksempel har en deltager behov for en praktikplads til jobafklaring, og vi har gennem BNI skabt kontakt til to meget relevante potentielle arbejdsgivere for den pågældende person.

One to one – møder

En del af konceptet ved BNI er at partnerne besøger hinanden i såkaldte one to one møder.
Det vil sige at vores repræsentant, Jesper, har afholdt en række møder, hvor andre partnere har været inviteret til kaffe i bålhytten.
Tak for fantastiske møder indtil videre til:
– Bjarne Skands fra Hirtshals Ejendomsservice
– Niels Christian Jensen fra ncjensen.com
– Mikkel Vilsen fra Murerfirmaet Vilsen
– Hans Jørgen Jensen fra Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma ApS
– Dennis Nielsen fra DN Isolering
– Tina Risager fra Tina Risager kunst & interiør
– David Nymand fra Wood By Nymand
– Henning Jensen fra Nordjysk Forretnings & Industri renovation

Støttemedlemsskaber

Vidste du i øvrigt at det er muligt at blive støttemedlem af foreningen?
Dette gælder både som privat og som virksomhed / organisation.
Et støttemedlemsskab hjælper os til at fortsætte udviklingen af gratis uforpligtende fællesskaber. Men det kan også hjælpe din virksomheds interne fokus på mental trivsel, CSR, rabatter på foredrag/kurser med mere.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedInFacebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/


 


Webbureauet ITTP