Rodfæste er lejrbålenes og eventyrenes sted

Naturen mistede sin magi, da Helle Diana Sørensen blev voksen. I kvindefællesskabet Rodfæste har hun genfundet naturen og sit indre barn.

Mørket har ramt spejderskoven ved Sindal, og vinden får trækronerne til at veje. Midt i den sneklædte skov brænder et bål lystigt, og en gul fuldmåne dominerer himlen.

Rundt om bålet bevæger en gruppe kvinder sig til lyden af musik. En af dem er Helle Diana Sørensen.

Gruppen ryster deres kroppe, som når en hund ryster sig efter en svømmetur i havet. Helle mærker varmen brede sig under de mange lag tøj, og en boblende glæde slår ned i hende.   Efter et stykke tid har hun rystet bekymringer og stressede tanker af sig, og enhver forlegenhed over at give sig hen til naturen, musikken og fællesskabet er væk.

”Alle kan ryste sig – det er så befriende, når man ikke kan gøre noget forkert. Jeg kunne lukke ned for tankerne og bare være i min krop”.
Sådan lyder det fra 49-årige Helle Diana Sørensen, der på bagkant ikke kan lade være med at grine over, hvordan det må have set ud udefra, da gruppen lavede ”shaking meditation” i en mørk skov.
”Alt rystede på os, dobbelthagen inklusiv”, griner hun.

Et fællesskab i naturen

Vi interviewer Helle i familiens lyse stue i Sæby. Her bor hun sammen med sin mand og en efternøler på 13 år. Resten af den sammenbragte børneflok er flyttet hjemmefra.

Helle er én af deltagerne i ”Rodfæste,” som foreningen Jordforbindelsen står bag.

Rodfæste er et kvindefællesskab, som dyrker natur, fællesskab og meditative øvelser. Kvinderne mødes på forskellige naturskønne lokationer i Vendsyssel, og et forløb strækker sig typisk over ni gange, hvor deltagerne, og de frivillige instruktører, mødes hver uge. For Helle har Rodfæste haft en afgørende positiv betydning i hendes liv. To gennemførte forløb har givet hende glæden tilbage ved naturen, men det har også afhjulpet mange af de indgribende stress-symptomer, som hun i årevis har kæmpet med.

Bare fødder og lejrbål

Da Helle vokser op, er årets suveræne højdepunkt at komme på spejderlejr i Rosenby Hytten i Dronninglund. Programmet for ugen i sommerferien er altid det samme, ”men det bliver det ikke dårligere af”, forklarer Helle. Børnene er ude i skoven fra daggry til tusmørke i al slags vejr. De laver hytter af pilegrene, som, hvis de flettes tæt nok, kan stå imod regnen. De steger kylling og snobrød over bålet, har en fast ”vildmarksdag” og hiker i storskoven.

Helle har bare fødder hele ugen, og inden den er omme, kan hun uden problemer løbe på en grusvej uden sko. Helle får et drømmende udtryk i øjnene, når hun gengiver barndommens glæde ved naturen, og sine i alt ti år som spejder. Med årene ændrer forholdet til naturen sig.   ”Som voksen, og især efter at jeg blev mor til tre – kom jeg til at trække mig fra naturen. Jeg brugte den stadig meget – jeg gik for eksempel tit ture – men mit fokus blev et andet end i barndommen. Nu gjorde jeg det mest for at få motion. Det blev en pligt – nu skal jeg lige huske at gå den tur og tage tid på mit motions-ur. Det kan jeg lige nå inden aftensmaden.”

Stressramt

I 2019 bliver Helle ramt af alvorlig stress. Året forinden er hun blevet skilt, og hun er alene med sine tre børn. Alligevel kommer kollapset som en stor og ubehagelig overraskelse.  

Helle er på det her tidspunkt kordegn i Dronninglund kirke, julen er lige overstået, og den har været travl som altid. Som sædvanlig har hun været god under pres og haft et godt overblik. Hun ser frem til at få bedre tid til at træne, nu, hvor folkekirkens mest travle tid på året er veloverstået.

Men Helle når aldrig at trække i træningstøjet. I stedet bliver hun væltet omkuld af en overvældende træthed, som lammer hverdagen fra den ene dag til den næste.
Hun bliver sygemeldt fra sit arbejde, og kan falde i søvn midt under en samtale med en veninde. I et halvt år giver lægen hende et forbud mod at køre i bil – der er for høj risiko for, at hun vil falde i søvn hen over rattet, lyder vurderingen.  

Ingen fysiske test eller blodprøver kan forklare den invaliderende træthed, og derfor bliver konklusionen, at Helle har pådraget sig en belastningsreaktion.  ”Mit nervesystem var så overbelastet, at bare dét at vinden rørte min hud, kunne være meget voldsomt. På de dage, hvor det blæste meget, kunne jeg ikke engang gå ud og tømme postkassen.”
Helle kæmper også med øresten, der påvirker hendes evne til at holde balancen, og får stærke smerter.

Hun oplever dog, at det for rigtig mange deltagere tager lidt tid at omstille sig fra en hektisk hverdag og til fællesskab i lavt tempo. ”Mange er vant til at gå hurtigt, og at der skal ske noget hele tiden. De kan opleve, at de bliver stressede af at gå langsomt. Tankerne kværner måske rundt i hovedet på dem, og de kan ikke finde ro”, fortæller Gitte. Hun understreger, at det næsten altid går over, når man har gjort det nogle gange, og når man guides til at finde et fokus uden for sig selv – for eksempel ved at lytte til bølgerne, der skyller ind over stranden, imens man går.

Kroppen skulle også med

Undervejs i sit stressforløb har Helle god gavn af samtaleterapi, men det kan ikke stå alene, forklarer hun. ”Hjernen er måske godt med, men ikke nødvendigvis kroppen”, lyder det.  

En dag hører hun om Rodfæste – et kvindefællesskab, der mødes i naturen. ”Det lød helt fantastisk, da jeg læste om det, både at det kun var for kvinder, og at vi skulle ud i naturen. Jeg mærkede længslen efter at finde tilbage til den tid, hvor jeg følte mig meget mere forbundet med naturen”, forklarer hun.

Vendepunkt

Første gang Helle deltager i Rodfæste, bliver hun introduceret til ”stillegang”. Man skal gå sammen i stilhed, og i lavt tempo, og kun fokusere på de omkringliggende lyde, dufte eller farver undervejs.

”Øvelsen viser, at mindfulness sagtens kan udøves i bevægelse”, forklarer Helle, og uddyber: ”Man behøver ikke at ligge fladt ned på et liggeunderlag og tvinge sin krop i ro. Der er mange, der har for meget uro i kroppen til at gøre det”.

Hurtigt opdager Helle, at hun trives i den slags øvelser – at det giver hende ro i hovedet at vælge ét fokus undervejs, og hun oplever, at de frivillige instruktører er virkelig gode til at guide deltagerne undervejs, og at de er fagligt klædt godt på til opgaven.  

De ugentlige møder i Rodfæste bliver et værdifuldt ”helle”, hvor ”stillegang”, bålet, og øvelser, hvor deltagerne ”vækker” kroppen, bliver det faste anker, samtidig med, at der hver gang også er nyt på programmet.
Der er for eksempel mange øvelser, hvor deltagerne bliver opmuntret til at finde det indre legebarn frem.

Legen giver Helle følelsen af at vende tilbage til sin krop. Hun beskriver for eksempel en øvelse, hvor hun får bind for øjnene, imens de andre finder ting i naturen, som hun skal mærke på, og dufte til, for til sidst at gætte på, hvad det er. Det kan være en svamp, en anemone eller måske en grankogle.

”Det var bare så fedt at være hovedpersonen i den leg. Det er man ikke så tit som voksen, og når man har børn”, siger Helle og fortsætter: ”Helt automatisk bliver man nærværende. Man kan jo ikke mærke, at det er en grankogle, hvis man samtidig står og tænker på, hvad man skal købe til aftensmad i Netto”.

Alle har fortjent et lejrbål

Og så er der bålet. Også en fast genganger, og én som Helle i den grad værdsætter. Faktisk mener hun, at alle burde give sig selv den oplevelse så ofte som muligt.

”Det er sådan en primitiv ting i os, at vi godt kan lide bål”, mener Helle, og uddyber:

”Hvis vi tænder et bål til en havefest, så er der altid nogen, der sætter sig derover. Det er også meditativt. Vi sidder og betragter flammerne. Vi tænder ofte et bål for børnenes skyld – men vi kan altså også godt gøre det for os selv”, forklarer hun, inden hun med et smil understreger:

”Jeg har også fortjent et bål.”

En dag, da deltagerne fra Rodfæste er samlet rundt om bålet i skoven, siger Helle noget højt, som hun længe har tænkt på. Det handler om den berømte fortælling ”Brødrene Løvehjerte” af Astrid Lindgren. Især ét citat har fanget Helles interesse – og det kommer fra historiens karakter Jonatan – som siger: ”I Nangijala er det stadig lejrbålenes og eventyrenes tid.”

Helle forklarer de andre kvinder rundt om bålet, at det citat minder hende om Rodfæste.   ”Rodfæste er også lejrbålenes og eventyrenes sted”, siger hun med et drømmende udtryk, og flere af de andre deltagere smiler og nikker i genkendelse.

En ny måde at være til stede på

Helle kan i dag se, hvor meget, hun har nedbragt sit stressniveau ved at deltage i Rodfæste, og hvor stor en udvikling, hun har gennemgået.

Dét, hun ikke kunne, da hun deltog i sit første forløb, kunne hun pludselig godt ved forløb nummer to. For eksempel kunne hun i sit andet forløb godt udholde kraftig blæst i ansigtet – noget der var helt utænkeligt første gang.

Og så er noget af det bedste, forklarer Helle, at hun også kan bruge de ting, hun har lært, derhjemme. For eksempel går hun ofte stillegang, og det har givet hendes daglige ture ud i naturen en helt anden karakter.

”Rodfæste har lært mig, at jeg ikke bare skal haste afsted med blikket rettet stift imod mit motions-ur”.

I dag giver jeg mig selv tiden til at tage synet og oplevelsen ind. Hvis jeg får en indskydelse til at kigge på en fugl, så gør jeg det,” siger Helle. ”Jeg stopper op, og tager det hele ind”.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/