Tag: Kursus

Temadag for lærere, pædagoger og psykologer fra projektet ”Styrkelse af klassefællesskabet” i Hjørring Kommune

I naturen med ”Styrkelse af klassefællesskabet – SAK”

I august 2024 igangsatte man i Hjørring Kommune et fireårigt projekt “Styrkelse af klassefællesskabet – SAK”. Projektgruppen består af lærere, pædagoger og psykologer fra almen- og specialskolen samt PPR i Hjørring kommune.
Som afrunding på første år af projektet var der et ønske om en temadag med teambuilding, madlavning over bål og et oplæg om naturens betydning for vores fysiske og mentale sundhed.
Flere i projektgruppen deltog, da vi som afslutning på projektet Helt i skoven, arrangerede to temadage for totalt 55 pædagoger, lærere og ledere fra henholdsvis K-Klasserne og A-Klasserne i Hjørringskolen.
Det var derfor oplagt, at temadagen for SAK blev afholdt og arrangeret af ”foreningen jordforbindelsen”.

Fællesskabende aktiviteter med sidegevinster

Temadag for lærere, pædagoger og psykologer fra projektet ”Styrkelse af klassefællesskabet” i Hjørring Kommune
Samarbejdsøvelse

Metoden “det fælles tredje” er et af de gennemgående principper i de forskellige aktiviteter ved Foreningen Jordforbindelsen.
Det betyder, at man gennem en konkret og ofte lavpraktisk aktivitet er i stand til indirekte eller direkte at indgå i sociale og pædagogiske aktiviteter og på sigt opnå læring og udvikling.
Dagen med SAK var arrangeret således, at der var øvelser i naturen, madlavning over bål og et teoretisk oplæg.
Tilbagemeldingerne fra SAK om dagen var, at øvelserne kunne bruges direkte eller med små tilpasninger ind i en skolekontekst.
Særligt elementerne med at aflæse og lytte til hinanden, øve opmærksomhed og at have det sjovt sammen, blev fremhævet som sjove og anvendelige.
At lave fællesskabende aktiviteter, som indirekte kan vise noget om egne styrker og begrænsninger uden, at man direkte konfronteres med det, fremhæves også som positivt.
Næstformand og Frivilligkoordinator Ole Fjelking fortæller, om hvordan det at have et ”fælles tredje” er med til at styrke opgaveløsningen: “Når vi benytter det fælles tredje i vores aktiviteter, giver det deltagerne tryghed. Dels fordi opgaven er konkret, og dels fordi opgaven kan være en lovlig undskyldning, hvis noget er svært. Man er en del af fællesskabet i kraft af opgaven uagtet overskud og sociale kompetencer.”

Resonans i naturen i en travl hverdag

Projektkoordinator i “Styrkelse af klassefællesskabet” Lise Rønn var glad for at få mulighed for en temadag ved Foreningen Jordforbindelsen.
“Jeg var desværre forhindret på de to temadage efter ”Helt i skoven”, så for mig var det fantastisk selv at få mulighed for at deltage i et lignende arrangement sammen med SAK. Samtidig er jeg nysgerrig på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at inddrage naturen i elevernes hverdag i folkeskolen, og ikke mindst, hvordan naturen kan skabe resonans i en travl hverdag os mennesker generelt,” fortæller Lise.

Små ændringer kan være betydningsfulde i den store sammenhæng

I de offentlige systemer er der ofte fokus på at identificere og håndtere forskellige udfordringer og problematikker. Det kan være mentale og følelsesmæssige udfordringer, såvel som fysiske problemstillinger. Der sættes klare mål for, hvordan vi kan hjælpe hinanden over tid. For nogle kan dette føles som en støtte til at nå deres mål, mens det for andre kan føles som en ekstra opgave oveni de mange andre ting, man allerede skal klare.
Foreningen Jordforbindelsen har et udpræget fokus på naturens ressourcer, en praktisk tilgang hverdagslivet og det hele foregår med et glimt i øjet. Det gør det nemlig mindre farligt at blive en del af et fællesskab.

Temadag med fagligt indhold

Temadag for lærere, pædagoger og psykologer fra projektet ”Styrkelse af klassefællesskabet” i Hjørring Kommune
Forskning og teori bag dagens praktik

Som afslutning på dagen for SAK blev der holdt et kort oplæg om teorien bag de praktiske aktiviteter samt inspiration til, i hvilke situationer de forskellige aktiviteter kan være relevante.
To af foreningens meget erfarne instruktører har i tillæg til uddannelse som naturterapeut adskillige års erfaring som sygeplejersker.
Det vil sige, at der laves koblinger mellem de pædagogiske indsatser i foreningen og det sundhedsvidenskabelige område.
Det betyder, at oplægget bl.a. omhandlede følgende begreber:

F                              Frontallaps-ferie
Æ                            Ægte
L                              Limbiske system
L                              Lyde
E                             Endorfiner
S                             Spontan opmærksomhed
S                             Skovbund
K                             Kompasset
A                             Alles bidrag tæller
B                             Bål
E                             Empati
T                             Tid

Se fotos fra temadagen for projektgruppen her:

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
FacebookInstagram og LinkedIn.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Temadag for Hjørringskolen

Temadage helt i skoven

Projektet Helt i skoven for Hjørringskolen blev afsluttet med 2 temadage for totalt 55 pædagoger, lærere og ledere fra henholdsvis K-Klasserne og A-Klasserne.
Projektet “Helt i skoven” inkl temadage var finansieret af Friluftsrådet, med egenfinansieren af blandt andet Hjørringskolens personale.

På temadagene gennemgik vi dels projektets aktiviteter og resultater, dels teorien og fagstoffet bag.

Et helt år i skoven

I projektet Helt i skoven har udvalgte elever fra Hjørringskolen i skoleåret 21/22 haft en ugentlig skoledag i skoven.
Her har eleverne fået lov til at opleve skovens og naturens effekt på deres mentale tilstand.
I praksis vil det sige, at eleverne gennem forskellige opgaver og aktiviteter, har fået viden om eksempelvis naturen, friluftsliv og madlavning.
Opgaverne og aktiviteterne har i tillæg givet mulighed for at træne sociale kompetencer.
Hver dag i skoven bestod af nogle faste rutiner omkring opstart og afslutning.
En fast del af disse rutiner var en enkel vurdering af både elevernes og personalets overskud.
Denne vurdering gav mulighed for at øge bevidstheden om naturens effekt.

Succesoplevelser giver mod på mere

Glæden over at være i skoven er ikke til at tage fejl af. Allerede efter første dag tog en af eleverne sin familie med på tur i samme skov.
Andre elever prøver for første gang at kløve træ med økse, tænde bål osv. Stoltheden over at have mestret en ny opgave lyser ud af eleverne.
Der er ingen tvivl om, at det øger elevernes selvtillid og selvværd med denne type succesoplevelser.
Processen med at turde tro på sig selv er dermed igang.

Det fælles tredje

Metoden “det fælles tredje” er et af de gennemgående principper i de forskellige aktiviteter ved Foreningen Jordforbindelsen.
Formanden, Carsten Hjerresen, uddyber: “Det er hverken en ny eller specielt avanceret tilgang. I bund og grund handler det om at arbejde mod et konkret fælles mål. Tovholderen igangsætter i kraft af sit engagement opgaveløsningen for at nå det fælles mål.”
I den proces der følger får deltagerne mestringsoplevelser, hvilket er med til at forbedre disses selvbillede.

Temadage med fagligt påfyld

Som afslutning på årets projekt for Hjørringskolen fik fagpersonale og ledere mulighed for at deltage på to temadage.
På disse temadage var der fokus på erfaringerne fra det forgangne år. Men også den bagvedliggende forskning, gennemgang af nervesystem, konkrete øvelser og inspiration til bålmad.
Det vil sige at kursisterne fik lov at stifte bekendtskab med/genopfriske begreber som:
– Mønstre og fraktaler
– Farver
– Negative ioner
– Fytoncider
– Mikrober
– Det autonome kompas og arousal
– De 9 grundfølelser
– Sanser og Interoception
– Og ikke mindst inspiration til hvilke aktiviteter, der er relevante i forskellige situationer.

Se her hvad Bitten og Martin blandt andet fik ud af dagen.

Martin og Bitten arbejder i A-Klasserne ved Hjørringskolen

Opkvalificering på din arbejdsplads?

Har din arbejdsplads også brug for inspiration og opkvalificering af såvel fagpersonale som ledelse? I givet fald tilrettelægger vi gerne temadage for jer med udgangspunkt i Helt i skoven, Rodfæste eller noget helt andet.
Se mere om mulighederne under kurser og foredrag.

Se fotos fra A-Klassernes dag på kursus her:

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/


Webbureauet ITTP