Rodfæste – naturterapi for kvinder i Vendsyssel August 2021

Naturterapi i Vendsyssel - Rodfæste August 2021

På forrige Rodfæste-forløb blev pladserne revet væk. Derfor er vi nu rigtig glade for at kunne annoncere Rodfæste – naturterapi for kvinder i Vendsyssel August 2021.


Rodfæste – naturterapi for kvinder er et forløb med fokus på at bruge naturen som en forebyggende og helende faktor i en hverdag, hvor stress, angst og depression for mange fylder mere og mere.

Er du mand og interesseret i denne type tilbud?
Se under “Vildmandskursus – naturterapi for mænd i Vendsyssel” for mere information.

Kurset foregår i naturen, da det at være i tæt samspil med naturen har en positiv indvirkning på vores nervesystem og får os til at slappe af, opleve ro og balance samt restituere krop og psyke.

Etableret sundhedstilbud

Tilbudet har gennem flere år været en del af det etablerede sundhedstilbud til mænd i kommunalt regi i eksempelvis Faaborg-Midtfyn kommune og i Svendborg kommune.

Første forløb for mænd i Vendsyssel er godt igang og nu startes tilbudet også op for kvinder i Vendsyssel i regi af Foreningen Jordforbindelsen.

Kurset varer i 9 uger med en mødedag om ugen af tre timers varighed.

Kurset er udviklet ud fra den nyeste forskning og erfaringer om naturbaseret behandling.

Kurset bygger på en metode med fire søjler:

  1. Natur og naturoplevelser
  2. Spontanopmærksomhed
  3. Kropsbevidsthed
  4. Fællesskab, fortællinger og bålterapi

Er Rodfæste noget for dig?

Ja, hvis du har brug for at finde din vej ind i naturen for at…

  • Tjekke ud af hverdagens hamsterhjul
  • Få et åndehul og frirum
  • Styrke dit Rodfæste og personlige lederskab
  • Være en del af et fællesskab med andre kvinder

Vi forventer at du kan gå minimum 3 kilometer, og at du i udgangspunktet kan deltage til alle 9 møder.

Rodfæste er naturoplevelser og samvær i Vendsyssels smukke natur.

Få gang i kroppen, mere styrke og energi og oplevelser i naturen.

Sammen med vores instruktører med uddannelse i naturterapi, hvoraf minimum den ene har sundhedsbaggrund, vil du udforske og opleve naturen, bl.a. gennem fællesskab, kroppen, bål og opmærksomhedstræning.

Deltagerne kommer til at opleve naturens forunderlige verden og kommer til at mærke vores urinstinkter fra dengang, vi levede i og af naturen. De kommer til at mærke den tryghed og indre ro, som naturen kan give os, med referencer til jægersamler-kulturen og evolutionspsykologien.

Praktisk info og tilmelding

Kurset foregår i forskellige, særligt udvalgte naturområder i Vendsyssel.
Præcise mødesteder kommunikeres direkte til deltagerne.

Rodfæste – naturterapi for kvinder i Vendsyssel er finansieret af TrygFonden og er dermed gratis for deltagerne.

Vi mødes 9 onsdage i træk fra den 18. august. Alle dage fra 17.00 til 20.00.
Datoerne er som følger:

  • 18. august – Spejderskoven / Fjelsted
  • 25. august – Offentliggøres senere
  • 1. september – Offentliggøres senere
  • 8. september – Offentliggøres senere
  • 15. september – Offentliggøres senere
  • 22. september – Offentliggøres senere
  • 29. september – Offentliggøres senere
  • 6. oktober – Offentliggøres senere
  • 13. oktober – Offentliggøres senere

Klik her for tilmelding til Rodfæste – naturterapi for kvinder i Vendsyssel August 2021.

Kontakt Foreningen Jordforbindelsen for yderligere information på katrine@foreningenjordforbindelsen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Navigation

Støt os

  • Du kan overføre til foreningens konto i Nordjyske Bank:

  • Registreringsnummer: 7370

  • Kontonummer: 1566173

  • CVR: 39892588

  • MobilePay: 210600


Webbureauet ITTP