Tag: Detektor Kompaniet

Find Jordforbindelsen til fortiden

Find jordforbindelsen til fortiden

Lørdag 2. oktober skabte vi igen historie i Foreningen Jordforbindelsen, hvor vi jagtede jordforbindelsen til fortiden.
Denne gang var det ikke kun fordi der var præmiere på en ny aktivitet.
Vi gravede nemlig denne gang helt bogstavligt i historien.

I praksis betød det, at vi havde arrangeret en dag, hvor vi under kyndig vejledning blev introduceret til arbejdet med metaldetektorer.
Og det var ikke kun det praktiske arbejde med selve detektoren, der var i fokus.
For hvordan er det med alle de andre aspekter af det at finde Guldhornene, en mønt eller måske bare noget skrot, der skal på lossen.
– Hvor må jeg søge?
– Hvornår må jeg søge?
– Hvordan skal jeg undgå at skade fundet når jeg graver?
– Hvordan skal jeg opbevare fundet umiddelbart efter opgravning?
– Hvordan skal jeg identificere mit fund?
– Hvem kan hjælpe med identifikation?
– Hvordan registreres et fund?

Detektor Kompaniet på besøg

Til anledningen havde vi lavet en aftale med Tony og Michael, der blandt andet har erfaring med at gennemføre denne type nybegyndertilbud.
Tony og Michael kommer fra Detektor Kompaniet, og de medbragte det nødvendige udstyr.
Med andre ord skulle vi blot møde op med godt humør.
Dagen startede i bålhytten med rundstykker og kaffe.
Og mens vi hyggede os med det, fortalte Tony og Michael om livet som detektorfører.
Og dermed var alle vores spørgsmål ovenfor besvaret, inden vi bevægede os ud på marken.
Samtidig var der også information om kommende arrangementer ved såvel Vendsyssel Historiske Museum og Detektor Vendsyssel – Vendsyssel arkæologiske forening.

Blev der skabt forbindelse?

Ja der blev i høj grad skabt jordforbindelsen til fortiden.
Dels fandt vi en indre ro i at fokusere på, hvad detektoren kunne fortælle om undergrunden.
Dels hjalp vi hinanden når der var noget spændende, der skulle graves frem og efterfølgende identificeres.
Og der blev gjort forskellige fund.
Der var eksempelvis knapper, seletøjsbeslag, ringeklokke, militært emblem og selvfølgelig en del skrot som vi hjalp med at fjerne.
Og så blev der også skabt forbindelse mellem deltagerene. Som altid ved foreningens aktiviteter, kunne man fristes til at sige.
Nogle af deltagerne har således efterfølgende fortsat kontakten med henblik på flere detektoraktiviteter.

Tak for hjælpen

Mange tak til Hans Henrik Riisager for lån af mark.
Ifølge Tony og Michael er det normalt, at lykkelige amatører som os graver større huller en de erfarne detektorførere.
Ganske enkelt fordi vi er for uerfarne til at lave en nøjagtig positionsangivelse til udgravning.
Af samme årsag valgte vi udelukkende at benytte stubmarker i stedet for nysåede marker.
Men til trods for stor iver og udfordringer med sigtekortet, efterlod vi stubmarken i fin stand.
I dagens anledning var yderligere to lokale og erfarne detektorførere dukket op.
Mange tak til Benny og Louise for også at deltage og for at dele jeres erfaringer.

Detektor Kompaniet har lavet denne video om dagen ved os.

En dag på marken.

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk


Webbureauet ITTP