Jordforbindelse i Frederikshavn

Jordforbindelse i Frederikshavn

Helt siden Foreningen Jordforbindelsen blev etableret, har der været efterspørgsel på aktiviteterne i resten af landet.
Det er vi selvfølgelig dybt beærede over.
Det bekræfter os i, at vores koncept er helt rigtigt og ikke mindst, at alle vores frivillige er helt fantastiske.

“Vi har haft succes med at etablere Kom Videre Mand i Hjørring. Tilsvarende har Kom Videre Mand også været tilbudt i Frederikshavn via Frivilligcenter Frederikshavn. Af hensyn til optimering af ressourcer var det nærliggende for os at søge et samarbejde omkring eksempelvis markedsføring osv.”, fortæller formand i Foreningen Jordforbindelsen Carsten Hjerresen

Kom Videre Mand og meget mere

Carsten Hjerresen

Resultatet blev dog noget helt andet.
“Vi havde nogle gode samtaler og et afsluttende møde med ledelsen i Frivilligcenter Frederikshavn. Det resulterede i at vi overtager driften af Kom Videre Mand i Frederikshavn. I tillæg hertil er der et ønske om også at tilbyde vores andre tilbud i Frederikshavn Kommune”, afslutter formanden.
Det gælder eksempelvis tilbud som Rodfæste – Naturterapi for kvinder i Vendsyssel.
Derfor er Foreningen Jordforbindelsen nu blevet medlem ved Frivilligcenter Frederikshavn, ligesom vi i forvejen er medlem ved Frivilligcenter Hjørring.
Vores fantastiske koordinator Ole Fjelking har allerede planlagt første forløb i Frederikshavn med opstart 12. april.
Hvis du er interesseret kan du tilmelde dig på dette link:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/34/

Opstart af Rodfæste og andre tilbud forventes at blive i løbet af sommeren.
Det vil altså nu blive muligt at få Jordforbindelse i Frederikshavn.

Frivilligjobs

Foreningens tilbud drives idag af ca 40 frivillige. Disse frivillige er bosat i hele Vendsyssel. Med andre ord vil foreningen med enkelte nye lokale frivillige kunne øge omfanget af lokale tilbud betragteligt.
Med opstarten i Frederikshavn bliver der behov for flere frivillige på de forskellige tilbud.
Derfor er der netop opslået følgende muligheder:
gruppeledere til Kom Videre Mand i både Frederikshavn og i Hjørring
instruktører til Rodfæste i både Frederikshavn og i Hjørring
frivillige til Mænds Mødesteder i hele Vendsyssel
– frivillige til forskellige dagsarrangementer med fokus på natur, bushcraft mm.

Foreningen Jordforbindelsen sørger selvfølgelig for uddannelse og oplæring i de forskellige koncepter. Vær med til at skabe Jordforbindelse i Frederikshavn.

Og er du bosat i Brønderslev Kommune hører vi også meget gerne fra dig.
Planerne er klar for opstart her også. Vi mangler blot svar på ansøgningen om “Støtte til frivilligt socialt arbejde”.
Skriv gerne til os på kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 40 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Navigation

Støt os

  • Du kan overføre til foreningens konto i Nordjyske Bank:

  • Registreringsnummer: 7370

  • Kontonummer: 1566173

  • CVR: 39892588

  • MobilePay: 210600


Webbureauet ITTP