Ingen arbejdslejr ved Pedellerne
Selvom de har titlen “Pedellerne”, er det ingen arbejdslejr.
Det er fællesskabet, der er det vigtigste.
Det vil sige, at der altid er masser af tid til bålkaffe/-te, snak og mad.
Alle har en vigtig rolle
Det gælder byggemand-Bob, hold-ved-montøren, hent-og-bring-chefen og vandkognings-manageren.
Og vi kunne blive ved med de fine titler. For det er nemlig sammen at vi kan gøre en forskel.
Ole og Hanne, der er tovholdere på Pedellerne, fører lige nu an hvor der bliver arbejdet mere på varmekilde i tilbygningen til bålhytten. Ole som byggemand-Bob og Hannes om hold-ved-montør. Hvis der til gengæld skal snittes træredskaber og lignende er det Hanne, der fører an.
Men uden ild til bålkaffen og leverpostej bliver det en mager omgang.
Og som Ole og Hanne fortæller, så er bålpasseren faktisk den vigtigste.
Der er med andre ord plads til alle – uanset om man kan udfylde den ene eller den anden funktion.



Røgfri varme
Selvom vi er fantastisk glade for vores bålhytte med åben ild så må vi også erkende at røgen til tider for nogen kan være en udfordring.
Vores plan er, at vi inden længe har to fantastiske opvarmede rum til forskellige aktiviteter.
Dels er der bålhytten med åben ild i bålfad.
Dels er der “Gildesalen”, som har brændeovn.
Den er dermed bedre egnet for deltagere, hvor røgen kan være en udfordring.
Vil du være med?
Vil du være med til at indrette Gildesalen med borde, bænke mm, så er du hjertelig velkommen i Pedellerne.
Pedellerne mødes hver mandag fra 10-13.
Og så er det et drop-in tilbud.
Så du kommer bare ![]()
Adressen er:
Skærpingvej 72
9800 Hjørring
PS. Vi er absolut ikke faglærte håndværkere, men vi har lyst til og mod på at gøre en indsats.
Så der er også plads til dig uanset om du vil være byggemand-Bob, hold-ved-montør, hent-og-bring-chef eller vandkognings-manager.
Ses vi på mandag?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os på kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk
Vidste du, at du kan blive støttemedlem af foreningen?
Kontingenterne går direkte til at dække driften af vores faste gratis aktiviteter:
- Bålkaffe
- Brænde
- Materialer
- Bålmad
- Opkvalificering af frivillige
- Strøm, vand, forsikringer osv.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.
Foredrag og meget mere

Bor du udenfor vores nuværende aktionsområde, men er nysgerrig på vores aktiviteter?
Så er du velkommen til at kontakte os for at høre om mulighed for foredrag, workshops, temadage, supplerende arbejdsmiljøuddannelse eller noget helt andet.
Vi kommer gerne rundt i hele landet.
Kontakt stifter og formand Carsten Hjerresen på:
Tlf: 21 29 82 24
Mail: formand@foreningenjordforbindelsen.dk
Foreningen Jordforbindelsen
Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen tilrettelægger aktiviteter i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg Kommuner.
I tillæg hertil tilrettelægger foreningen tema- og fagdage, workshops, foredrag, supplerende arbejdsmiljøuddannelse mm.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.