De Grønne Asparges – Nu for kvinder

De Grønne Asparges

Succes tilbuddet “De Grønne Asparges” har hidtil kun eksisteret som mandegrupper. Først i Hjørring og sidenhen også i Aalborg. Begge steder med meget stor efterspørgsel.

Der har længe været efterspørgsel efter tilsvarende grupper for kvinder. Der har dog manglet en tovholder til en kvindegruppe.
“Vi er rigtig glade for, at vi nu er klar til at tilbyde en kvindegruppe i Hjørring. I samarbejde med en voksendiagnosticeret kvindelig asperger, kan vi nu etablere den første kvindegruppe af sin slags i Danmark.”, fortæller foreningens næstformand Ole Fjelking, der samtidig er koordinator for alle grupper af “De Grønne Asparges”.
Forløbet strækker sig over 8 møder fra 18. januar 2024, og er fordelt som hveranden torsdag fra 19.00-21.00.
Møderne finder sted i Forsamlingsbygningen i Hjørring.

De Grønne Asparges – Nu for kvinder

De grønne asparges” har været tilrettelagt for mænd i Hjørring de seneste 5 år og i Aalborg det seneste år.
Det bliver altså nu muligt for kvinder at få mere jordforbindelse gennem “De Grønne Asparges”.

De grønne asparges er et fællesskab for voksendiagnosticerede aspergere.

De grønne asparges kan give deltagerne sparring, selvindsigt og en følelse af ikke at være alene med glæder og problemstillinger.

Som nogle af deltagerne har udtrykt det:
“Jeg har fået mere ud de sidste 3 måneder her i gruppen, end de forgående mange år med psykolog.”
“Her i gruppen behøver jeg ikke at have paraderne oppe, hvilket jeg normalt føler er nødvendigt i gruppeterapi”.
“Jeg får altid noget nyt med hjem. Vel at mærke uden at være mentalt udkørt bagefter.”
“Traditionel gruppeterapi trækker store ressourcer på energi-kontoen. Her i gruppen er det som minimum energi neutralt. For det meste har jeg faktisk mere energi efter et møde.”

Støtte fra Velliv Foreningen

Foreningen Jordforbindelsen har på baggrund af egne erfaringer og tilbagemeldinger på foredrag og egne aktiviteter udviklet et række forskellige koncepter.
Helt fra foreningens etablerering, har der været efterspørgsel på disse aktiviteter i resten af landet.
Det er vi selvfølgelig dybt beærede over.
Det bekræfter os i, at vores koncepter er helt rigtigte og ikke mindst, at alle vores frivillige er helt fantastiske.

“Siden etablerning af foreningen har vi udviklet en række nytænkende koncepter. I nogles øjne også nogle lidt skæve koncepter. Alligevel har vi oplevet stor opbakning fra mange fonde. En af disse er Velliv Foreningen, som har støttet os flere gange. Også videreudviklingen af “De Grønne Asparges” har opnået støtte fra Velliv Foreningen. Det er vi selvfølgelig meget taknemmelige for”, fortæller formand i Foreningen Jordforbindelsen Carsten Hjerresen.

Tilmelding skal ske på:
https://jordforbindelsen.nemtilmeld.dk/82/

Foredrag og meget mere

Carsten Hjerresen

Bor du udenfor vores nuværende aktionsområde, men er nysgerrig på vores aktiviteter?
Så er du velkommen til at kontakte os for at høre om mulighed for foredrag, workshops, temadage, supplerende arbejdsmiljøuddannelse eller noget helt andet.
Vi kommer gerne rundt i hele landet.

Kontakt formand Carsten Hjerresen på:
Tlf: 21 29 82 24
Mail: formand@foreningenjordforbindelsen.dk

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Webbureauet ITTP