Tag: Duft

Vinter, advent, jul

Duft julen

Glædelig 3. søndag i advent.

Forrige advent, handlede det om smag.
Og smagens vidunderlige mulighed for at sætte store dele af sanseapparatet i sving gennem at smage på ting med øget bevidsthed.

I dagens 12. låge, handlede det om duft.
Og du bliver her inviteret til at udforske duftesansens forunderlige og faktisk ret omfattende verden.
Duft julen – det har du fortjent.

Har du prøvet nogle af de tips vi har præsenteret i de foregående 11 låger i Foreningen Jordforbindelsens julekalender på facebook?
Så har du måske allerede oplevet hvordan bevidst fokus på at sanse, kan hjælpe os til at være mere nærværende og gøre det nemmere at finde en ro i krop og sind.

Du kommer også til at prøve dig frem med hvilke dufte, der kunne gøre noget godt for dig.
Måske er du typen, der gerne vil dryppe nogle dråber æterisk olie i en forstøver eller duftlampe?
Eller måske er du mere til duften af nybagte boller, julebag, eller en rygende varm kop kaffe.
Med andre ord – duft julen 🙂

Dufte er med helt fra starten

Vidste du, at de fleste mennesker kan skelne mellem over 10.000 forskellige duftstoffer?
De duftreceptorer der sidder i næsen, sender unikke elektriske signaler til hjernen, som den fortolker som dufte.
Når du dufter noget, forbinder din hjerne denne duft med dette øjebliks minder eller følelser. Det dykker vi dybere ned i om et øjeblik. 

Dufte har stor betydning fra det øjeblik vi kommer til verden.
Mor og baby kender hinandens dufte allerede inden babyen, er bevidst om hvordan mors ansigt ser ud.
Vi genkender og mindes også stadig dufte fra vores barndom og ungdom. Det kan f.eks. være duften af bedstefars pibetobak, eller din første kærestes parfume.  

Dufte – og deres direkte vej til hjernen

Lugtesansen er speciel, fordi duftreceptorerne, er direkte forbundet til området i hjernen kaldet hjernebarken.
Til sammenligning, skal signaler fra sanserne syn, hørelse, smag og berøring, først bearbejdes i hjernens nedre dele.
De bliver altså filtreret, før de sendes videre til hjernebarken.
Hjernebarken er det yderste lag af hjernen. Herfra sendes duftesignalerne til det limbiske system, som tager sig af følelser og hukommelse.  
Det limbiske system bliver nogle gange kaldt ”den lugtende hjerne”, og det har stor indflydelse på vores hormoner, fordøjelse, stress, ophidselse og seksualitet.

Dufte og stress

Hvordan kan dufte så hjælpe mig med at dæmpe stress og opleve velvære, tænker du måske?
Der er de personlige erfaringer, der måtte dukke op som referenceramme, i forhold til betydningen af dufte for den enkelte af os.
Men der er det rent faktisk lavet en masse forskning i, hvordan dufte påvirker os fysisk, psykisk og emotionelt.

Et studie fra Japan, publiceret i den lægefaglige database pubmed, fandt man frem til, at duften af den æteriske olie lavendel, målbart reducerede stress og øgede forsøgspersonernes almene velbefindende betydeligt.
Et andet studie, udført på en intensiv sygehusafdeling, bekræfter netop lavendels positive virkning.
Disse patienter oplevede betydelig positiv effekt på deres humør, da de efter eksponering følte sig generelt mere mentalt opløftet og afslappet.
Samtidig oplevede patienterne i forsøget mindre angst og uro i forbindelse med øvrige behandlinger og undersøgelser gennemført på afdelingen, hvis de forinden var eksponeret for aromaterapi med lavendel.

Hermed en stor opfordring til at boltre dig i duftens univers.
Oplev alle de gavnlige effekter som kan opnås ved ganske enkle midler.
Lad dig inspirere og gør det der virker bedst for dig.
Duft julen – det har du fortjent.

Rigtig god fornøjelse!

Links til forskning:

Reduction of mental stress with lavender odorant – PubMed (nih.gov)

Sensing an improvement: an experimental study to evaluate the use of aromatherapy, massage and periods of rest in an intensive care unit – PubMed (nih.gov)

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

Navigation

Støt os

  • Du kan overføre til foreningens konto i Nordjyske Bank:

  • Registreringsnummer: 7370

  • Kontonummer: 1566173

  • CVR: 39892588

  • MobilePay: 210600


Webbureauet ITTP