Hvor er K-Klubben i Hjørring blevet af?

K-Klubben i Hjørring er fyldt

Har i lukket K-Klubben i Hjørring?

Spørgmålet kommer af og til. Og det gælder ikke kun for K-Klubben.
Vi får ugentligt flere forespørgsler om ledige pladser til potentielle deltagere fra IPS, Jobcenter, Den Gode Modtagelse, Demenskoordinatorer, Sundhedscenter, læger, psykologer, samarbejdspartere indenfor det frivillige sociale området mm.
Denne gang gik spørgsmålet specifikt på mulig plads i K-Klubben.
Billedet er fra K-Klubben i denne uge, hvor der igen var aktivitet både udenfor og indeni bålhytten.
Af hensyn til anonymitet nøjes vi med bål og fødder som motiv.
Så nej vi har ikke lukket K-Klubben. Den har kørt kontinuerligt i knap 5 år og lever i bedste velgående.
Faktisk i så stor grad at der er venteliste.

Og det er netop det, der er årsagen til at vi ikke deler så meget derfra.
For det resulterer ofte i skuffelse hos potentielle deltagere når de finder ud af, at det tilbud de ønsker sig allermest ikke har plads.

Gælder for mange aktiviteter

Det samme gør sig i øvrigt gældende for mange af vores faste grupper.
Altså at de lever i bedste velgående uden at der bliver reklameret for dem 😀

De er enten fyldt eller de fungerer som et netværk i forlængelse af forskellige forløb.
Det gælder eksempelvis:
– De Pårørende (netværk efter afsluttet forløb for pårørende til demente i regi af Hjørring Kommune)
De Grønne Asparges for asperger mænd i Hjørring (netværk efter afsluttet DGA introforløb)
De Grønne Asparges for asperger kvinder i Aalborg (netværk efter afsluttet DGA introforløb)
De Grønne Asparges for asperger mænd i Aalborg (netværk efter afsluttet DGA introforløb)
– Ro i knolden i Aalborg (netværk efter afsluttet introforløb omkring senfølger efter hjernerystelse)
Rodnettet (netværk efter afsluttet Rodfæste-forløb)

Manglende finansiering begrænser aktiviteter

Egentlig har det været planen, at vi skulle starte endnu en K-Klub i Hjørring, men der er simpelthen ikke økonomi til det.
I både 2023, 2024 og nu også i 2025 har den kommunale støtte til alle foreningens aktiviteter i Hjørring Kommune været 10.000 kr pr år.

I 2023 blev vores aktivitetsniveau i Hjørring reddet af flere fondsfinansierede projekter. I 2024 blev det reddet af enkelte fondsfinansierede projekter kombineret med beløbet der fulgte med Samfundsprisen fra september 2023.

For 2025 er der endnu ikke opnået tilsagn om fondsmidler til aktiviteter i Hjørring.
Tidligere har vi haft ca 1.000 Hjørring-bosatte deltagere pr år.
Pga færre fondsprojekter har vi i 2025 budgetteret med ca 700 Hjørring-bosatte deltagere. Men det er stadig kun 14 kr pr deltager for et helt år.
Det er helt åbentlyst, at det ikke kan lade sig gøre.
Derfor arbejdes der lige nu med flere alternative finansieringsmuligheder.
Eksempelvis ved at få flere støttemedlemmer.

Vidste du, at du kan blive støttemedlem af foreningen?

Bliv støttemedlem fra kun 200 kr pr år for private og fra 500 kr for virksomheder.
Kontingenterne går direkte til at dække driften af vores faste gratis aktiviteter:

  • Bålkaffe
  • Brænde
  • Materialer
  • Bålmad
  • Opkvalificering af frivillige
  • Strøm, vand, forsikringer osv.

Du kan se mere om støttemedlemsskab for virksomheder / organisationer her.
Du kan se mere om støttemedlemsskab for private her.

FORENINGEN JORDFORBINDELSEN

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen Jordforbindelsen er en non-profit organisation.
Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram.

Læs mere om Foreningen Jordforbindelsen på: 
https://www.foreningenjordforbindelsen.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Webbureauet ITTP