Er det ikke bare en Lama?

Dette spørgsmål får vi ganske ofte. Og nej det er ikke bare en Lama. Det er en helt almindelig Alpaka. 🙂
De tilhører ganske vist begge to dyrefamilien Camelidae, i øvrigt lige som kameler og drommedarer. Men der ophører ligheden også.

Lamaer (Lama glama) tilhører slægten Lama og er en tæmmet variant af den vildtlevende Guanako (Lama guanicoe).
Lamaer er tæmmet primært med henblik på kød, mælk, trækkraft og på grund af deres mod og aggresivitet mod fjender (bruges som flokbeskyttelse af mindre husdyr).
Lamaer vejer op til 180 kg.

Alpakaer (Vicugna pacos) tilhører slægten Vicugna og er en tæmmet variant af den vildtlevende Vikunja (Vicugna vicugna).
Alpakaer er tæmmet primært på grund af deres fantastiske uld.
Alpakaer vejer op til 70 kg.
Så nej det er ikke bare en lama 🙂

Både Lama og Alpaka benyttes i dag som terapidyr, fordi de er rolige, nysgerrige og alligevel robuste.

Den sidste gren af slægtstræet er som nævnt kamelerne.
Her finder vi den to-puklede Kamel (Camelus bactrianus) og den en-puklede Dromedar (Camelus dromedarius).
Og nej det er heller ikke bare en lama 🙂

Vi har haft stor glæde af at gennemføre vores “Walk and talk med alpaka”. De er blevet gennemført i samarbejde med Alpacas of Fredly.

Vil du vide mere om fremtidigere forløb kan du følge med på vores side på facebook eller her på siden på vores kalender.

Deltagerne har været meget tilfredse med dette tilbud og vi har fået fine tilbagemeldinger fra tidligere deltagere.

Tilbagemelding fra Mand, 60 år:

Min næste “hund” skal vist være en Alpaka eller tre, sikke et herlig fantastisk dyr.
Jeg fik et opslag på min Facebook side om noget som hed walk and talk, jeg kikkede lidt nærmere på det og syntes det så spændende ud.
Jeg meldte mig til og var heldig at komme med.
Uvidende om hvad det gik ud på og total uvidende om en alpakas natur, begyndte tankerne
– mon man skulle være i god form?
– hvor langt skulle vi gå?
– skal man have godbider med osv.?
Jeg havde forpligtet mig til walk and talk, jeg mødte spændt op den første torsdag i herlig solskinds vejr, her var Lise fra Alpacas of Fredly med vogntog allerede ankommet.
Jeg fik hilst på de andre deltager og var nu klar til vi kunne starte.
Vi måtte vente lidt længere fordi Lise lige skulle sætte os lidt ind i en alpakas natur. Efter en grundig instruktion blev bagsmækken endelig slået ned og med lidt overtalelse kom de så ud af traileren.
Man kunne ikke lade være med at trække lidt skævt på smilebåndet. For som de stod der og kikkede rundt, så det ud som om de var gået forkert.
Det gjorde de i nogle minutter, og nu da de alligevel var landet her kunne de jo lige så godt begynde at æde.
Nu var vi så klar til at komme afsted. Men jeg skal da lige love for min nervøsitet, om jeg kunne følge med sådan en alpaka blev gjort til skamme. Jeg tror ikke vi på noget tidspunkt kom over 2 km/t.
Jeg vil sige to skridt frem og et tilbage giver god mening med en alpaka. Vi morede os en del over deres natur og adfærd, jeg vil sige det sådan “hyggen” spredte sig i skoven.
Efter turen rundt i skoven, samlede vi os rundt om bålet til en snak og en kop kaffe for at lære hinanden lidt bedre at kende. Jeg var solgt – jeg kunne ikke få min nye kammerat ud af hovedet.
Jeg glædede mig til næste torsdag allerede på vejen hjem.
De næste torsdage kom bare flyvende forbi og pludselig var vi færdige med walk and talk og det er jo lidt trist nu hvor man var begynde at føle sig som en del af flokken.
Jeg tror ikke det var sidste gang jeg tager på sådan en tur.
Jeg takker Lise og mine meddeltagere og Foreningen Jordforbindelsen for nogle dejlige og uforglemmelige torsdage.

Tilbagemelding fra Mand 44 år:

Den første tanke, da jeg blev præsenteret for idéen om, at jeg over fire torsdage skulle ud at gå med en Alpaca i selskab med fire mænd, var, at det virkede lidt for langhåret.
Jeg var skeptisk, men også meget nysgerrig!
Alpacaer er nogle enormt charmerende dyr, og hvad kunne der ske ved, at jeg kastede mig ud i det?
Mine tanker blev gjort til skamme.
Ja, det var grænseoverskridende at stå med sin egen Alpaka.
Ja, det var grænseoverskridende at stå sammen med tre andre mænd, som jeg ikke kendte.
Og ja, det blev en fantastisk oplevelse!
Forbindelsen mellem mig og Alpakaen skulle skabes, og dét tvang mig til at være nærværende, lyttende, tålmodig, observerende, positiv og empatisk. Det var MIN opgave at få Alpakaen til at følge mig, og det var tydeligt at mærke, at den kunne mærke én!Det var en rigtig god øvelse, hvor jeg i to timer blev tvunget til ikke at tænke på andet end mig selv og min Alpaka. Jeg blev en del af et fællesskab, hvor jeg og de andre deltagere faldt i snak med hinanden om løst og fast på turen rundt, og snakken fortsatte omkring bålet efter gåturen. 
Jeg oplevede også, hvordan mit humør blev positivt påvirket af at være i selskab med Alpakaen.
Det er svært at sætte ord på det. Måske handler det faktisk bare om, at jeg blev mindet om, at jeg er min egen leder, og hvis ikke jeg kan lede andre, hvordan skal jeg så kunne lede mig selv?
Min relation til Alpakaen mindede mig om det, og det gav mig en stor portion tro på mig selv, for jeg var faktisk i stand til at lede ham rundt på stierne!
Det har været nogle gode oplevelser, som jeg varmt kan anbefale andre at prøve.